På trods af hård kritik fra både Jyske Bank og rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nægter DR at lægge de råbånd frem, som ligger til grund for en sekvens optaget med skjult kamera i programmet ’I skattely’.
Råbåndene indeholder 11 timers skjulte optagelser, som blev klippet sammen til cirka 10 minutter, der angiveligt viser rådgivning om skatteunddragelse i Jyske Bank.




























