Hvor mange sprog findes der i Sverige? Hvad betyder ordet ’midsommar’? Og hvor mange ord findes der i det hele taget i det svenske sprog?
Nu kan svenske børn og unge lære mere om svenske og nordiske sprog på nettet. Det er det svenske Språkrådet, som er en pendant til Dansk Sprognævn, der har oprettet undersiden ’Ungwebben’ på deres hjemmeside.




























