Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Medier

Kameltåen og kaninpikken har fået sin egen ordbog

Sprogentusiast står bag den nye Slangordbogen, der kan hentes som app.

Medier

Nogle vil mene, at vi befinder os i afdelingen for sprogligt affald, når man kalder analt samleje ’tarmdart’, omdøber lakridskonfekt til ’konkridslafekt’, kalder en ordentlig rumpe for en ’ladeport’ eller Lemvig for ’Lemhul’.

Andre hælder til, at det i virkeligheden er udtryk for et sprogligt overskud, der kan sidestilles med kunstens æstetiske dimension, når nogen gør sig den ulejlighed at kalde en pessimist en ’dystermule’, når det at have samleje bliver til at ’få pels på knagen’ eller munderingen cowboybukser, skjorte og habitjakke bliver døbt en ’louisianahabit’.

LÆS OGSÅ Dengang 'fjert' og 'pis' blev skrevet på græsk Til den sidste gruppe hører redaktør og cand.mag. Torben Christiansen, der i de seneste 10 år har skrabet slangudtryk, forvanskninger og dagligsprog til sig med arme og ben.

Det vil blandt andet sige under sin avislæsning, på nettet, i tegneserier og i daglig tale. Han udgav i går Slangordbogen, der er den første af sin slags på det danske marked i mere end 10 år.

Slang er udtryk for overskud
Slang og dagligsprog dækker over alle de ord og udtryk, der tilhører sprogets lavere stillag og derfor ikke nødvendigvis finder vej til Retskrivningsordbogen, der normerer den korrekte danske retskrivning og udgives af Dansk Sprognævn.

Og selv om mange slangudtryk er grove, fornedrende eller fordomsfulde, er der ifølge Torben Christiansen noget positivt i, at man prøver at finde nogle lidt mere originale og billedlige udtryk end dem, der ligger ligefor.



»For mig at se er slang mere et udtryk for et overskud end for en forfladigelse af sproget.

Slangudtryk har en ekspressiv funktion, hvor man ikke bare lægger vægt på indholdet i det, man siger, men også gør sig umage for at finde et malende ord eller udtryk for det«, siger Torben Christiansen, der i mere end 20 år har været ansat på ordbogsredaktioner i den danske forlagsverden og i dag arbejder som freelancer.

’Faceren’ er ikke konsulteret
Da Torben Christiansen var yngre, samlede han på frimærker. I dag samler han på slangudtryk, ord og citater. Og princippet er egentlig det samme.

»Som samler går man jo efter noget, der er komplet. Og man glæder sig over at finde de sjældne ting også. Ligesom botanikeren, der både skal have mælkebøtten og orkideen med i sin bog«.

Undervejs har han læst Shu-bi-duas samlede værker, lyttet til vinylplader med Steppeulvene og bladret sit eksemplar af ’Lystige viser’ tyndt for at finde citater. Facebook har han ikke konsulteret, det synes han er »en tidsrøver«, men den er dog med i ordbogen som henholdsvis ’faceren’, ’fjæsbog’, ’fjæset’ og ’fb’.

I stedet har han læst børne- og ungdomsbøger, bøger om graffiti og hiphop, lyttet til unge og tjekket, om de udtryk, han har hørt, også findes og bruges på nettet.

Gazastriben og G-strengen
Selv holder han mest af »de malende« slangudtryk. Eksempelvis udtrykket ’kamelkys’ om den svupper, man bruger, når vasken er stoppet. Udtrykket ’familieakvarium’ om familiebilen Berlingo finder han »sjovt og originalt«, fordi man kan »se familien for sig bag de duggede ruder«.

Og endelig holder han også af betegnelsen ’G-strengen’ om Vejlefjordbroen, der har fået sit øgenavn, fordi Vejle ligger mellem Bredballe og Trekantområdet.



I det hele taget er Danmarks geografi noget, der kaster mange slangudtryk af sig. Den høje, smalle Frederikshavn Kommune er blevet til ’Gazastriben’. Lolland og Falster er blevet til ’Sydhavsøerne’, og et stykke af kysten ved Thy har fået kælenavnet ’Cold Hawaii’, fordi mange surfer her.

Mens den faunapassage, der er bygget over motorvejen nord for Svendborg, for at den truede hasselmus ikke skal blive kørt over, når den krydser motorvejen, er blevet til ’Kavalergangen’, fordi den er bygget af to rør, der giver den association.

Som en yoyo
Når Sønderborg er blevet til ’Sønderbronx’ og Nørrebro og Vesterbro i København til henholdsvis ’Nørrebronx’ og ’Vesterbronx’, er det ifølge Torben Christiansen for at flytte en by eller en bydel over i en »lidt mere New York-agtig sfære«.

»Sproget er ligesom en yoyo – vi kan bruge det til at trække personer og steder op og ned i niveau. Når folk fra andre dele af Danmark kalder København for ’Københavnstrup’, trækker de hovedstaden ned på niveau med små byer ude på landet. For ligesom at få den ned i en håndterlig størrelse«, siger han.



Til slang eller dagligsprog hører også forvanskninger som ’rom blev ikke brygget på én dag’ eller ’brændt barn lugter ilde’. Ligesom ungdomsudtryk som ’fråderen’, ’nederen’ og ’lol’. Og de finder heller ikke altid vej til de ’rigtige’ ordbøger.

»Ordet ’fuck’ er – med rette – kommet med i den nye udgave af Retskrivningsordbogen, men ’nederen’ er ikke. Og ud fra en sprogbrugers synspunkt er det jo mærkeligt, at ord, som man bruger meget, ikke kan slås op i de ’rigtige’ ordbøger. Sprognævnet arbejder ud fra nogle kriterier om ordenes udbredelse, når de vælger, hvad der skal med, men det er da muligt, at man skulle være lidt mere liberal«, siger Torben Christiansen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Lune Larsen
Også slang bliver til klicheer med tiden. Men selv om udtryk som ’Smilets by’ og ’Lune Larsen’ hen ad vejen mister deres farver og ikke længere danner billeder hos folk, er de kommet med i ’Slangordbogen’ alligevel.

»Nogle mener, at slang skal være originale billeder og nye ord. Men en ordbog af den karakter vil jo nærmest være forældet, allerede når den udkommer. Og der er også en værdi i at være opmærksom på, at ikke alt er fra i dag, i går eller i forgårs. Slang er en del af vores kulturhistorie«.

Sproget består af et højere stillag, et neutralt stillag og så de lavere stillag. Eksempelvis tilhører udtrykket ’at dø’ det neutrale stillag.

»I det højere stillag hedder det at ’gå bort’ eller ’blive kaldt hjem til Gud’. Mens det i de lavere stillag hedder at ’kradse af’, ’krepere’ eller ’spise radiser fra neden’«.



Ville fylde 1.000 bogsider
I løbet af de 10 år, Torben Christiansen har samlet på slangudtryk, er materialet svulmet betydeligt op.

På tryk ville de 4.100 udtryk og 9.300 opslagsord med tilhørende gengivelse af definitioner, citater, synonymer og oprindelse i Slangordbogen fylde hen ved 1.000 bogsider.

Uden illustrationer. Og i øvrigt er det i mellemtiden blevet en lille smule umoderne at udgive ordbøger på tryk. Så i stedet udkommer Slangordbogen som en app.



I ordbogen kan man søge på en lang række emner som eksempelvis tv, spiritus, økonomi, sex, sport og religion – og vi kan godt afsløre, at kategorierne spiritus og sex ikke uventet er noget større end gennemsnittet.

Håber på undervisningsbrug

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sprogbrugen i sidstnævnte afdeling er noget mere grovkornet end i de øvrige kategorier, men Torben Christiansen har valgt ikke at censurere noget bort. »Seksuel slang er en af de meget store grupper, og jeg har ikke sat nogen grænse, men bestræbt mig på at registrere, hvad folk siger. Så er det folks eget ansvar, om de bruger de ord, synes jeg«.

LÆS OGSÅ Torben Christiansen mener selv, at ordbogen skal finde sit hovedpublikum blandt de yngre generationer, der er storforbrugere af slang. Hans håb er, at bogen også vil blive en del af danskundervisningen i folkeskoler og gymnasier: »Skolerne arbejder en del med slang igennem eksempelvis raptekster og er faktisk forpligtet til at arbejde med hele det store udtryksregister, der ligger i sproget. Og hvis man gerne vil udtrykke sig nuanceret og have et stort ordforråd, er her en mulighed for at tilegne sig nogle flere ord«. »Det er jo lidt kedeligt, hvis det hele bare er nederen«.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce