Nogle vil mene, at vi befinder os i afdelingen for sprogligt affald, når man kalder analt samleje ’tarmdart’, omdøber lakridskonfekt til ’konkridslafekt’, kalder en ordentlig rumpe for en ’ladeport’ eller Lemvig for ’Lemhul’.
Andre hælder til, at det i virkeligheden er udtryk for et sprogligt overskud, der kan sidestilles med kunstens æstetiske dimension, når nogen gør sig den ulejlighed at kalde en pessimist en ’dystermule’, når det at have samleje bliver til at ’få pels på knagen’ eller munderingen cowboybukser, skjorte og habitjakke bliver døbt en ’louisianahabit’.




























