Broen. Bliver på amerikansk til 'The Bridge' med Diane Kruger og Demián Bichir i hovedrollerne. Også et engelsk/fransk remake af 'Broen' er på vej under navnet 'The Tunnel'.
Foto: PR

Broen. Bliver på amerikansk til 'The Bridge' med Diane Kruger og Demián Bichir i hovedrollerne. Også et engelsk/fransk remake af 'Broen' er på vej under navnet 'The Tunnel'.

Medier

Tv-serier er Danmarks nye kulturguld

Den store succes i udlandet er et kulturfremstød på størrelse med H.C. Andersen.

Medier

Eksporten af danske tv-serier til udlandet er eksploderet.

I de seneste år er seks danske tv-serier blevet solgt til amerikanske remakes, og flere er på vej. Samtidig er de danske originalversioner af serierne blevet vist med succes i eksempelvis Storbritannien og resten af Skandinavien.

Den store hype omkring serier som ’Forbrydelsen’, ’Broen’ og ’Borgen’ betyder også, at danske skuespillere, instruktører og forfattere i stort antal får tilbudt job i udlandet.

Og det vindue, Danmark lige nu har til verden via tv-serierne, bør vi udnytte kulturpolitisk og lade en del af filmstøtten finde vej til tv-serierne, mener tidligere programchef på TV 2 Keld Reinicke.

Tv-serierne kannibaliserer vores filmpenge

»Det er det største danske kulturfremstød i 200 år. Når jeg står i Amsterdam og kigger på en dvd-butik, så står ’Borgen’ og ’Forbrydelsen’ side om side med ’Boardwalk Empire’ og ’Breaking Bad’. Ikke siden H.C. Andersen har så mange uden for landets grænser lagt mærke til dansk kultur. Men det varer ikke ved. Derfor skal man kulturpolitisk se på, om man ikke skal omfordele nogle af de penge, filminstituttet administrerer, så vi får lavet noget mere tv-drama, mens tid er«, siger han.

LÆS OGSÅ

Det Danske Filminstitut bør ifølge Reinicke døbes om til Det Danske Fiktionsinstitut, tage højde for sammensmeltningen mellem film og tv-drama og fra gang til gang vurdere, om et projekt er bedst egnet som film, tv-serie eller en såkaldt webisode.

Større end dogmebølgen
De danske tv-seriers grand old man, Sven Clausen, har i tre omgange kunnet pynte jakkens revers med de Emmy-emblemer, han har hentet i New York som producent af DR's tv-serier 'Rejseholdet', 'Ørnen' og 'Livvagterne'.

I øjeblikket barselsvikarierer han som fiktionschef på TV 2. Og sammenligner det momentum, de danske tv-serier oplever lige nu, med dogmebølgen i anden halvdel af 1990’erne.

LÆS DEBAT

»Det her er bare større«, siger han.

»Instruktører som Ole Christian Madsen, Niels Arden Oplev og Charlotte Sieling instruerer lige nu udenlandske tv-serier. Ligesom fotografer, klippere, komponister og et hav af danske skuespillere arbejder på udenlandske tv-serier. Forleden fik Stefan Jaworski, der har skrevet ’Den som dræber’, kontrakt med Hollywood om at skrive en tv-serie, der er en opfølger til ’American Psycho’. Hvor dogmebølgen satte fokus på Danmark og på en håndfuld danske instruktører, er omfanget her jo fuldstændigt overvældende«.

Lige så godt som Trier
Efter dogmebølgen besluttede daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K), at TV 2 og DR skulle stå for nogle af statens udgifter til filmproduktion.

Derfor er begge tv-stationer hvert år forpligtet til at investere omkring 60 millioner kroner i danske spillefilm.

»Nu vil vi gerne have, at der bliver betalt en lille smule tilbage. Så det beløb kan kanaliseres over i produktion af tv-drama, hvis der ikke er tilstrækkeligt med gode filmmanuskripter«, siger Sven Clausen.



Han kan glæde sig over, at TV 2’s tv-serie ’Rita’ hver uge ses af 800.000 danskere, har succes på den amerikanske udgave af Netflix, og at et amerikansk/canadisk remake af serien er i gang.

»Lige nu er det nemmere at få medfinansiering til dansk tv-serie-produktion. Vi får invitationer i dag – også på TV 2 – hvor vi for tre år siden selv måtte stå og banke på døren. Kædereaktionen er lige begyndt og er nok slut om to-fire år. Så det er nu, vi skal have lov at bruge nogle af de penge, tv-stationerne er bundet til at investere i dansk filmproduktion, så TV 2 og DR kan lave hver en ekstra tv-serie om året«, siger Sven Clausen.

Da producent Vibeke Windeløv skulle finde filmtalenter til det danske transmediaprojekt ’Cloud Chamber’, der forener film, spil og musik på nettet, havde hun en caster til at kontakte de amerikanske skuespilleres agenter.



»Det springende punkt var, når casteren nævnte, at ’Cloud Chamber’s instruktør, Hans Fabian Wullenweber, havde været instruktør på ’Forbrydelsen’. Så var der bare helt åbent. I den sammenhæng virkede det lige så godt som at nævne Lars von Trier«, siger Vibeke Windeløv.

Pulje til film plus tv-eksperimenter
For at udnytte det momentum kulturpolitisk kunne filminstituttet afsætte en pulje til eksperimenter, der fra starten er tænkt som både en spillefilm og en tv-serie, mener producent Ronnie Fridthjof fra Fridthjof Film.

»Så kan man måske få ryddet ud i de to-fire spillefilm om året, som alligevel ikke genererer indtægter i biografen, og i stedet få projekter i stil med ’Mænd der hader kvinder’, der endte med tre biograffilm og en tv-serie. Det ville der både komme gode film og økonomisk ansvarlige projekter ud af«, siger han.

Fridthjof Film har i efteråret premiere på tv-serien ’Heartless’, der er et fantasy-drama til Kanal 5, og som har fået støtte af Københavns Filmfond. Fridthjof Film er også kendt for dokumentarfilmen ’Armadillo’ og spillefilm som ’Alle for to’. Snablen ud af filmkassen


Men tv-serierne skal ikke have snablen yderligere ned i filmpengene, mener producent Bo Ehrhardt fra Nimbus Film, der er medproducent på ’Broen’.

»Tv-serierne, inklusive ’Broen’, trækker allerede filmpenge ud af systemet. Vi har hevet et tocifret millionbeløb ud af Film i Skåne, og Film Fyn har lagt rigtig mange penge i serien ’1864’. Jeg er mere bekymret over, at der ikke er kommet flere filmpenge til, mens der er kommet meget skarp konkurrence fra tv-serierne, der kannibaliserer vores filmpenge. Vi har faktisk sværere ved at finansiere vores film end vores serier«, siger han.



Heller ikke producent Peter Bose fra Miso Film tror på en omfordeling af filmmidlerne.

For en af grundene til tv-seriernes succes er, at mange af de talenter, der i dag arbejder på tv-serier, har udviklet sig via den kreative frihed, de har haft på spillefilm. Så pengene til en tv-satsning skal findes et andet sted.

»Lige nu er det tv-serierne, Danmark bliver målt på, og så skal vi selvfølgelig sikre, at den eksport bliver styrket. Det er jo den måde, tyskere, amerikanere og englændere lærer Danmark at kende. Der bliver ydet milliarder af kroner i eksportgarantier til danske industrivirksomheder, men man burde også kunne yde eksportstøtte til film og tv-serier«, siger han.

Folketingets fødselshjælper
Peter Bose får »dagligt henvendelser« fra udlandet, der gerne vil lave remakes af tv-serien ’Dicte’ som Miso producerer for TV 2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lige nu forhandler Miso med to franske selskaber og et amerikansk om remakes af serien. Miso er også selskabet bag tv-serien ’1864’ til DR, som Folketinget har givet en særbevilling på 100 millioner kroner til, og som der også skal laves en spillefilm ud af.



Miso Film fik støtte til første sæson af ’Dicte’ fra Public Service Puljen, som filminstituttet administrerer. Pengene kommer fra licensmidlerne og er til tv-dramatik på andre kanaler end DR.

LÆS ANMELDELSE

Nu skal selskabet i gang med at indspille anden sæson, men kan ikke få hjælp denne gang.

»Public Service Puljen betragter sig selv som en fødselshjælper. Dermed mister vi 17-20 millioner fra sæson et til sæson to, så det er et af de steder, hvor man absolut kunne forbedre tingene til gavn for tv-dramatikken«, siger Peter Bose. Filmpengene er små i forvejen


Der er »bestemt potentiale« i at putte flere penge i dansk tv-fiktion, men ikke på bekostning af de filmmidler, der ifølge filminstituttets direktør, Henrik Bo Nielsen, i forvejen er for små.

»Det er en gammel traver, at tv-stationerne gerne vil have flere midler til dramatik. Men dansk film laver mindst lige så gode resultater i udlandet, som tv-serierne gør, og har vundet både en Oscar og fået priser i Cannes. I den gældende filmaftale skal vi støtte 15-20 spillefilm om året, og det er der knap nok penge til. Så det kan slet ikke lade sig gøre også at tilgodese tv-drama for de penge«, siger han.



Men Public Service Puljen, der altså består af licensmidler, måtte ifølge direktøren gerne være meget større end de nuværende 30 millioner kroner.

»Det syntes forligspartierne bag den gældende filmaftale bare ikke. Men puljens størrelse er en god og vigtig diskussion at tage op til næste filmaftale, der skal laves i 2014«. Spillefilmen bliver en dinosaur


Det er i tv-serierne, at den kreative udvikling sker i de her år.

Og seriel dramatik, som kan ses derhjemme på en iPad, er det, det moderne publikum efterspørger, mener filminstruktør Kathrine Windfeld.

Hun forudser, at der snart også vil være små tv-serier, som folk kan se på mobiltelefonen, når de sidder i bussen eller toget.

»Det marked, vi kender, kommer til at ændre sig totalt. Og så bliver spillefilmen en stor dinosaur, der får det rigtig svært. Så i stedet for at fastholde et gammelt system skal vi anskue det her kreativt og lave et råd og en pulje under DFI, der tilgodeser tv-dramatikken«, siger Windfeld, der lige nu er konceptuerende instruktør på den europæiske tv-serie ’The Team’.

Hun har tidligere lavet spillefilmene ’Flugten’ og ’Hamilton’ og instrueret afsnit af ’Forbrydelsen’, ’Rita’ og ’Broen’.

Det er sneen og de stærke kvindekarakterer, der primært sælger de danske tv-serier til udlandet, mener hun. Fordi der er så få mennesker i verden, der lever i et klima med sne. Og fordi der er så få kvinder i verden, der har så meget frihed og økonomisk magt over deres eget liv som i de skandinaviske lande.

LÆS MERE

»Og hvis vi gerne vil sælge den livsstil og brande Danmark, så skal vi tænke med den teknologiske udvikling, med publikum og med de nye platforme«, siger hun.

Skæve danskere

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og der bliver endnu mere brug for sneen, de stærke kvinder og det skandinaviske mørke i USA i fremtiden, vurderer den tidligere programchef på TV 2 Kjeld Reinicke.

For de mindre abonnementsbaserede kabelkanaler har brug for at gøre noget andet end de store, brede mainstreamkanaler: »De er nødt til at finde noget, der er mere skævt, og det er der, de danske tv-serier kommer ind i billedet. Det kunne også gælde for børneserier som eksempelvis DR’s ’Pendlerkids’, fordi vi har et mere moderne børnesyn i Skandinavien«, siger han.

LÆS OGSÅ »Kabel-kanaler som History Channel har tidligere kun lavet dokumentar, men har nu også kastet sig over tv-drama-serier. Og kvindekanalen Bravo er også begyndt at producere dramaserier som ’Rita’. Så der bliver større behov for det, Danmark kan i fremtiden«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce