Lyt til artiklen
Når jeg klipper og klistrer med børn, bliver jeg altid imponeret over dem. Hvis man spørger, hvad de vil lave, siger de tit: »Det ved jeg ikke«. Men de er i fuld gang. Uden at have skyggen af en plan. Og pludselig er det blevet en færge eller en chokoladefabrik. Det tør voksne ikke. Det er en evne, vi har tabt.
Min mor er norsk, min far er dansk, og jeg er født i Canada. De kaldte mig Shane, for at jeg kunne passe ind. Men da jeg var næsten tre, flyttede vi til Tromsø i Nordnorge. Og der var der aldrig nogen, der havde hørt om nogen, der hed Shane. Så det gik stik modsat. Alle vidste, hvem jeg var, på grund af det skide navn.
