Når sandheden skal frem, så er jeg godt i gang med at sige farvel og smide røret på, da Arne Notkin siger: »Vil du slet ikke høre, hvordan jeg fik ideen?«. Det vil jeg sådan set gerne. Og så fortæller kanalchefen for DR 2, hvordan han ligesom så mange andre jævnligt får en mail med et eller andet spøjst videoklip fra YouTube hæftet på. »Tidligere var det altid et klip med nogen, der faldt ned fra et højt tårn og slog sig«, siger Arne Notkin. »Men pludselig begyndte jeg at få klip fra forelæsninger. Og jeg fandt mig selv sidde og lytte til noget, jeg ikke anede interesserede mig ... Jeg hørte en psykolog fortælle noget om viljens frihed, som bare var stjerne godt. Og jeg tænkte: Hvis man kan lave sådan noget dér, så har vi opnået noget ...«. Danskernes akademi Nu har Arne Notkin så gjort det. Om et par uger sender hans kanal for første gang ’Danskernes Akademi’. En slags skole-tv, der blandt andet byder på forskere, som forelæser om deres seneste opdagelser. Notkin kalder fænomenet: »Mand taler til kamera med PowerPoint i baggrunden«. DR 2 har slået sig sammen med universiteter og forskningsinstitutioner for at præsentere den nyeste danske forskning. Ikke bare ved forelæsninger. Men i et blandet program, der fra 11. januar sendes to timer om eftermiddagen i ugens fire første dage. Tv-udgaven af ’Danskernes Akademi’ suppleres med en udgave på internettet, hvor man kan dykke dybere ned i emnerne. Og få svar på sine spørgsmål. Notkin håber, at akademiet vil »vokse ud over DR« og måske kan ende som »Danmarks største folkeoplysningsprojekt«. Hvad er det nye i forhold til tidligere undervisnings-tv i DR? »Jo, altså det nye er faktisk det gamle. De senere mange, mange år har man bestræbt sig på at kamuflere, at det her var undervisning. Hvis man sagde, det var undervisning, så ville folk sige ad-bad og vende sig bort, tænkte man ... Og så har man udvisket grænsen mellem underholdning og fakta«. En mosaik til glæde for alle Fremover vil man bevæge sig ad to veje: Den ene er at gøre det klassiske moderne i ’Danskernes Akademi’. »Den anden vej er at gøre fakta om muligt endnu mere underholdende og fascinerende. Det er midten, der falder ud«, siger Arne Notkin. Hvad er det, den gammeldags form kan? »I gamle dage kunne man lære italiensk, spansk eller fransk på tv. Der var en, der læste en tekst op og stillede spørgsmål, som man så skulle svare på, inden der blev svaret på tv. Helt klassisk undervisnings-tv. Sådan noget er jo ikke lavet i årevis ...«. Det er der måske en grund til ...? »I dag bliver der oprettet flere og flere nichekanaler. De skal sende til meget forskellige grupper, som kan være meget små, så programmerne kan være meget smalle. På den måde kan man lave en mosaik, som gør, at alle får glæde af tv«. Hvilken ny dansk forskning vil vi møde? »Alt mellem himmel og jord ...«, siger Arne Notkin. Og nævner emner som: alderens betydning for sprogindlæring. Tvillingstudier i Danmark. Spil er mere end underholdning. Miljøgiftens indvirkning på hjernen. Dansk hygge. Samt: Myrde uden at dræbe – om legitimering af politisk vold. Dum, dummere, dummest En af de tilbagevendende forskere i ’Danskernes Akademi’ bliver astronomen og astrofysikeren Anja Cetti Andersen fra Niels Bohr Instituttet. Hun forestiller sig, at det nye tv-program vil åbne for mindre spektakulær forskning, som hidtil ikke har fået meget plads i tv. Man har typisk prioriteret forskning med et strejf af Indiana Jones over sig. »Som for eksempel en dna-forsker, der tager op og bor blandt samlere og jægere i Sibirien i otte måneder. Så man kan starte programmet med: ’Jeg lå og så en bjørn lige ind i øjnene ...’«, siger Anja Cetti Andersen.
»Rigtig meget forskning kan udefra set være meget kedelig. Som for eksempel at sidde og analysere data fra en satellit. Man plotter X- og Y-grafer og sådan noget ... Men jeg har en tyrkertro på, at vi er i slutningen af en æra, når det gælder den måde, vi laver tv på i øjeblikket«. »Jeg synes måske, vi lidt er nået til dum, dummere, dummest ... Der er meget dum underholdning. Jeg tror, folk gerne vil bruge deres tid på andet end tomgang«, siger Anja Cetti Andersen. Det allerførste stjernestøv Hun mener, at undervisnings-tv har svinget fra noget meget docerende til noget meget underholdende. Og at man måske nu begynder at finde ind midt på vejen. »Selvfølgelig skal det være underholdende. Man sætter sig ikke foran fjernsynet for at kede sig, vel? Så det er en balancegang«. Anja Cetti Andersen vil i sine forelæsninger lægge ud med et de emner, der optager hende mest: »Stjernestøv. Galakser og de første stjerner og sådan noget«, som hun siger. Kan du forklare det for en ignorant som mig? »Jeg prøver simpelthen at forstå, hvornår de allerførste støvkorn blev dannet i universet«, begynder Anja C. Andersen. »Altså hvor tidligt efter Big Bang, man fik dannet det første støv. Og det lyder måske ikke sådan helt vanvittigt interessant, men for at forstå, hvornår de første planeter blev dannet, skal vi ligesom forstå, hvornår de første støvkorn kom til. Det, synes jeg, er helt vildt spændende«.
