Når Danmarks nye radiokanal, Radio 24syv, 1. november går i luften, kan danskerne forvente en nyhedsdækning med stort fokus på udlandet.
Det oplyser Suzanne Moll, der netop er blevet ansat som nyhedschef på kanalen:
»Vi lever i en global verden, og det vil jeg arbejde med at få integreret i vores radio«, siger hun til politiken.dk.
LÆS OGSÅ Tidligere chefredaktør skal styre nyhederne på ny radio
Radio 24syv er på baggrund af deres udbudsmateriale blevet kritiseret af eksperter for at ligne sine konkurrenter fra Danmarks Radio.
Men ifølge Suzanne Moll, der blandt andet har en fortid som chefredaktør på B.T., bliver et større globalt udsyn netop et af de punkter, der kommer til at adskille den nye kanal fra de allerede etablerede.
Eksperter: Berlingske kopierer DR's radioprogrammer»Jeg har i halvandet år arbejdet med medieudvikling ude i verden, og der er mange ting, der kan laves anderledes«, siger hun.
»Jeg tror, at mange af vores kommende lyttere er interesseret i verden omkring os, og derfor vil jeg koncentrere mig mere om udlandsdækningen, end jeg har gjort før. Der er mange historier i Danmark, som på en eller anden måde ikke er ligeså interessante som dem, der påvirker millioner af mennesker ude i verden«.
Skal udkonkurrere TV2 News
Af konkurrencemæssige årsager vil Suzanne Moll endnu ikke gå i detaljer omkring programindhold og formater, men hun afslører dog, at nyhederne på en given dag i høj grad kommer til at styre den flade, som lytterne vil blive præsenteret for.
»Jeg er et nyhedsmenneske. Jeg synes, folk har krav på at få tingene at vide, når de sker. Derfor vil der komme tidspunkter på dagen, hvor der er kortere tid mellem nyhederne, eller hvor vi simpelthen bliver nødt til at afbryde udsendelser, selvom det måske ikke er særligt kønt«, siger hun.
LÆS OGSÅ Grandprix-mager skal lede Danmarks nye radiokanal
Da Jørgen Ramskov tidligere på måneden blev præsenteret som radiodirektør, udtalte han, at Radio 24syv skulle have som ambition at udkonkurrere TV2 News.
Det er Suzanne Moll enig i:
»Vi skal levere nyheder, så mennesker, der er på farten og måske synes, at de ikke har så meget tid til at læse avis, finder et alternativ hos os. Vi skal fortælle dem baggrunden, så de selv kan danne sig en mening om tingene«.
fortsæt med at læse




























