De borgerlige vil fjerne DR 3 fra flow- tv og gøre det til en streamingkanal på nettet, som passer bedre til de unges behov. Hvad mener du om det?
»Man bliver nødt til at være der, hvor seerne er. Så længe vi har en målgruppe, der ser 2,5 timers flow-tv hver dag, giver det mening at have en base der. Vi skal være på de platforme, hvor vores seere er. De er på flow, på nettet og de sociale medier. Jeg synes, det går fantastisk. Hvis man har en ambition om at være en eksperimenterende, udfordrende kanal, så kan man ikke undgå at pisse nogen af. Vi gør nogle gange noget, der gør ’de voksne’ sure. Men det er jo lige præcis det, der gør DR 3 til det ideelle public service-tilbud til den her målgruppe. Jeg synes, vi er en kæmpesucces«, siger DR 3's kanalredaktør Irene Strøyer.






























