Medier

Stavefejl går ikke på sociale medier

Sproget er mere sjusket, men unge accepterer ikke fejl, viser forskning.

Medier

Det er tilsyneladende ikke de samme stavefejl, der generer unge og voksne danskere.

De stavefejl, der irriterer unge mest på Facebook, er, når folk ikke skriver stumme bogstaver som eksempelvis h i ’hvad’, eller når de roder rundt i, om der skal være enkelt- eller dobbeltkonsonant i ord som ’professionelle’, viser tre nye undersøgelser.

En tidligere undersøgelse af holdninger til stavefejl viser, at voksne danskere bliver mest irriteret over sjuskefejl, forkert brug af nutids-r – når man skriver ’at introducerer’– og særskrivningsfejl, det vil sige, når man skriver ’lamme koteletter’ i to ord i stedet for det korrekte ’lammekoteletter’.

»De unge synes generelt, at folk, der laver fejl med stumme bogstaver eller dobbeltkonsonanter, virker dumme. Det er fejl, som ifølge de unge får folk til at fremstå uvidende. For hvis man skriver ’hvad’ uden h, så viser det, at man ikke har tilegnet sig en kompetence, man burde have tilegnet sig allerede i 6.klasse, som en af de unge udtrykker det. I den gamle undersøgelse af voksnes holdninger til stavefejl var det mest irriterende sjuskefejl, mens kompetencefejl mere vakte medlidenhed«, siger Marianne Rathje, adjunkt ved Syddansk Universitet.

Sammen med Anna Kristiansen, ph.d.-stipendiat i Dansk Sprognævn, står hun bag tre nye undersøgelser af unges holdninger til stavefejl på de sociale medier.

De stavefejl, der generer de unge mindst, er, når folk skriver små i stedet for store begyndelsesbogstaver efter punktum eller i egennavne som ’Holbæk’. Ligesom sjuskefejl heller ikke generer de unge synderligt. Eller som en handelsskoleelev siger i en af undersøgelserne:

»Et stort forbogstav efter punktum er helt normalt, det ved man godt, at folk godt kan finde ud af, så det virker mere, som om folk er dovne, frem for at de er uvidende, og det er sgu bedre, for dovne kan vi alle sammen være«.

Mens det er helt okay at skrive ’Peter’ eller ’Jylland’ med lille begyndelsesbogstav, når man skriver sammen med sine jævnaldrende, gør de unge sig ifølge undersøgelserne mere umage, når de skriver til deres forældre eller bedsteforældre.

Det uformelle sprog smitter

For få år siden frygtede sprogforskere, at den store mængde af sjusk og uredigeret tekst på de sociale medier ville smitte af og gøre unge danskere til mere usikre stavere.

Men den frygt er tilsyneladende ubegrundet. I næste uge forsvarer Andreas Stæhr fra Københavns Universitet sin ph.d. om hverdagssprog på de sociale medier, der blandt andet viser, at tanken om, at Facebook er et frirum, hvor man kan skrive, som man vil, er en myte.

Der er nemlig tydelige regler for, hvordan unge kan og ikke kan skrive på Facebook.

»Vi skal ikke være bange for, at de unge bliver ligeglade med, hvordan de skriver, fordi de bruger de nye medier. Tværtimod. Det tyder på, at retskrivningsnormen lever i bedste velgående også på de sociale medier. De unge retter hinandens sprog på Facebook, men ikke kun for korrekthedens skyld. Det kan også være for at drille hinanden, positionere sig eller måske flirte med hinanden. Så når man retter hinanden, er det ikke kun for at vise sine egne akademiske kompetencer«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En undersøgelse blandt 525 danskere fra 2012 viste ellers, at 38 procent mente, at de sociale medier var en større trussel mod skriftsproget end påvirkning fra engelsk, ungdomssprog, ukorrekt sprogbrug i de traditionelle medier og mangelfuld undervisning i skolen.

»Så der findes altså en negativ forestilling i det danske samfund om de nye mediers skadelige indvirkning på skriftsproget«, siger adjunkt Marianne Rathje, Syddansk Universitet.

Og trods selvjustitsen vil det ifølge hende »være naturligt«, at den uformelle sprogbrug på Facebook smitter af på andre steder i samfundet.

Det gør den blandt andet hos Dansk Sprognævn, som ifølge ph.d.-stipendiat Anna Kristiansen nogle gange modtager mails med smileyer i.

»Og det så man ikke for ti år siden. Sproget på de sociale medier er selvfølgelig mere uformelt, end hvis du skriver en dansk stil, og vil måske nok smitte lidt af på de mere seriøse genrer. Men masser af mennesker, som stort set ikke skrev før, skriver nu hver dag, fordi man har de nye medier. Og man må gå ud fra, at det træner sproget, at man hele tiden skriver og holder sig i gang«, siger hun.

Sprogforskerne mener, at sprogforandringer i høj grad sker som følge af sprogholdninger. Så ifølge Anna Kristiansen er det ikke sandsynligt, at de unge generelt vil begynde at lave flere stavefejl på Facebook.

»Men måske vil vi se flere slåfejl og og flere fejl med små og store bogstaver, fordi de unge ikke finder den type fejl særlig alvorlige. Men der er også en positiv afsmitning fra de sociale medier, fordi så mange mennesker skriver og læser på de sociale medier hver dag, og det ville de ikke have gjort ellers«, siger Anna Kristiansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Direktør i Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen finder de nye undersøgelser »en lille smule beroligende« i forhold til de bekymringer, man havde i begyndelsen, men:

»Det er bestemt ikke sådan, at man kan sige, at nu kører det fuldstændigt gnidningsløst. Men der er da nogle positive tegn, og vi bliver ved med at følge med i, hvordan det udvikler sig«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce