Populistiske greb som forfører tilskueren.
Sådan beskriver reklame-eksperten Frederik Preisler organisationen Invisible Childrens kampagne 'Kony 2012' om den mistænkte krigsforbryder Joseph Kony.
Den 30 minutter lange film er blevet set af millioner af mennesker verden over, og herhjemme såvel som i udlandet er der planlagt aktioner for at skabe opmærksomhed om Kony og hans Lord's Resistance Armys (LRA).
Den enkelte føler sig stærk i en gruppe
Men hvad er det videoen kan, som kan få så mange op af stolen for en sag tusindvis af kilometer væk?
»Der bruges nogle meget populistiske greb: Konflikten er indlysende, det er sort/hvidt, og der er en tydelig skurk«, forklarer Flemming Preisler.
Derudover er videoen bygget op, så den forfører seeren til at fornemme, at man er med i en bevægelse. Det er brugen af en følelse, som kan ses helt tilbage til nazismen og Hitler, forklarer Frederik Preisler.
»Det enkelte menneske føler sig stærk i en gruppe. Man kan kalde det pøbeloptøjer«, siger Frederik Preisler.
Kritikken tager til
I de seneste dage er kritikken af kampagnen begyndt at regne ned over Invisible Children. Blandt andet kritiseres det, at organisationen får konflikten til at fremstå for simpel, som Flemming Preisler peger på.
LÆS OGSÅ Folkene bag Kony 2012: Mange nuancer er gået tabt
Flere hjælpeorganisationer retter også kritik af Kony 2012-kampagnen for at tegne et forældet billede af konflikten i Norduganda, som er fornedadgående.
Hjælpeorganisationer: Cyberkampagne forsimpler afrikansk konflikt»Videoen belyser mere, hvordan trusselsbilledet tidligere var i Norduganda, end hvordan det er i dag«, siger Mads Espersen, som er landsformand for organisationen.
fortsæt med at læse
