Lørdag
Min kone, Bente, og jeg skal holde påskefrokost for hendes familie. Det er lidt sent, men vi har ikke nået det før. Vi står med tre retter: spansk skinke, helstegt argentinsk oksemørbrad og hjemmelavet fragilité. Hjemmelavet af Bente, må jeg hellere tilføje. Hun vil nemlig mene, at hun har lavet den, og jeg orker ikke at blive uvenner med hende også ...
Gæsterne undrer sig over fyringen og vil høre, hvad der er sket, men jeg har ikke rigtig brug for at flæbe, og det bliver ikke noget, der fylder eller formørker dagen. Jeg forklarer bare, at jeg har fået en forblommet forklaring om, at jeg er den »mindst uundværlige«. Da jeg altid har passet mit arbejde og kun har hørt godt om det, forstår jeg intet og har gjort indsigelse. Og da jeg ikke er bortvist, går jeg på arbejde.
