WikiLeaksportræt: Lækagen, der sparkede bagud

Krakelering.  Julian Assange satsede på at lave store ting med WikiLeaks. Men måske ender det helt modsat: WikiLeaks-organisationen er ved at krakelere, og Assanges egen troværdighed er på spil. Arkivfoto: Lefteris Pitarakis/AP
Krakelering. Julian Assange satsede på at lave store ting med WikiLeaks. Men måske ender det helt modsat: WikiLeaks-organisationen er ved at krakelere, og Assanges egen troværdighed er på spil. Arkivfoto: Lefteris Pitarakis/AP
Lyt til artiklen

Tidligt om morgenen søndag 28. november 2010 rullede en varevogn ind foran Badischer Bahnhof i Basel, den schweiziske by på grænsen til Tyskland.

En del af lasten var 40 eksemplarer af det tyske ugemagasin Der Spiegel, som blev leveret til banegårdens kiosk. Ganske som det sker hver søndag morgen. Men lige netop denne søndag skulle chaufføren bare ikke have gjort, som han plejede. Det nye nummer af Spiegel indeholdt en bombe, som først var beregnet til at detonere samme aften. Fem af verdens mest respekterede mediehuse havde aftalt det, så ingen kunne bringe nyheden før de andre. Men nu gik det galt: Sent på formiddagen så Christian Heeb, chefredaktør for Radio Basel, Spiegel-forsiden i banegårdskiosken: ’Afsløring: Sådan ser USA på verden ... De hemmelige meddelelser fra USA’s udenrigsministerium’. WikiLeaks’ hidtil mest eksplosive materiale – en kvart million dokumenter fra den amerikanske udenrigstjeneste – var sluppet ud i utide. Udbredt via twitter Heeb skyndte sig hjem til sin radiostation og begyndte at sende de sensationelle nyheder fra det tyske ugemagasin ud. En Twitter-bruger ved navn Symor Jenkins fik også fat i et eksemplar af Spiegel fra kiosken på Badischer Bahnhof og begyndte at publicere bidder i sine tweets til omverdenen. LÆS OGSÅBankmand anholdt igen for at hjælpe WikiLeak På ingen tid var historien over det hele og ude af kontrol. Og dermed var en detaljeret plan for lanceringen af mediehistoriens største lækage – aftalt mellem amerikanske New York Times, britiske The Guardian, tyske Der Spiegel, franske Le Monde og spanske El Pais – smadret og endt i tumult på internettet.
En katastrofe
Episoden lignede den søndag en katastrofe for de involverede. Hvad omverdenen dengang ikke vidste, var, at det stod langt værre til. Samarbejdet om de hemmelige papirer var allerede da tæt på at sprænges af mistro, usandheder, beskyldninger og trusler om sagsanlæg. De historier fortælles først nu, i en strøm af artikler og bøger, som løfter låget af WikiLeaks-affæren. Skrevet af dem, der samarbejdede med WikiLeaks-stifter Julian Assange om de hundredtusindvis af hemmelige papirer, men som nu har vendt ham ryggen. LÆS OGSÅWIKI: US angry with NATO Sec. Gen. Det er ikke kønt, og det tegner til at blive værre. Julian Assange havde satset på at gøre både sig selv og WikiLeaks kæmpestor. Men det ser nu ud til at ende modsat: WikiLeaks krakelerer, og Assanges troværdighed er på spil. »Utroværdig og manipulerende« Historien om varevognen i Basel er gengivet i den nye bog ’WikiLeaks: Inside Julian Assange’s War on Secrecy’. Den er skrevet af to journalister på den britiske avis The Guardian, som var først til at skabe koblingen mellem lækageforetagendet WikiLeaks og de etablerede medier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her