Hårdt. Kritikere mener, at der lægges for stort pres på børnene i showet. Her Baraa Qaoura og Tannaz Hakami.
Foto: Mogens Flindt (arkiv)

Hårdt. Kritikere mener, at der lægges for stort pres på børnene i showet. Her Baraa Qaoura og Tannaz Hakami.

Medier

Børneeksperter: Fjern alle under 18 år fra 'X Factor'

Finn Irs, der deltog i live shows i år, er enig i eksperternes kritik.

Medier

Forbyd unge under 18 år at deltage i ’X Factor’. Så kontant lyder opfordringen til DR fra to eksperter i barndommens barske sider før sæsonens finale på fredag.

Programmerne er tidligere blevet kritiseret for at udsætte børn for hård kritik og anbringe dem i nervepirrende situationer, hvor de grådkvalt bliver udstillet for øjnene af hele tv-Danmark.

»Jeg synes, vi skal sige: ’Voksne kan gøre, som de vil, men børn og unge – og man er barn, når man er 15 år – skal altså beskyttes’. Så jeg synes, at man skal være 18 år for at deltage i ’X Factor’«, siger Bente Boserup, der i 15 år har været leder af den private organisation BørneTelefonen under Børns Vilkår.

Okay at gøre nar

Med ’X Factor’ har DR sat børn og unge ind i et voksenkoncept, mener hun.

»Og der gælder det om det stik modsatte af, hvad vi prøver at lære børn i skolerne og derhjemme, nemlig at behandle hinanden ordentligt og respektere forskelligheder. Her sætter vi os ned og skriger af grin over nogle tumper, og her er det pludselig okay at gøre nar«, siger Bente Boserup, der fremhæver DR’s MGP for børn som eksempel på, at børn godt kan konkurrere med værdighed i tv.

Børn og unge tager det meget tungt, når de bliver udstillet og forhånet eksempelvis på hjemmesider, siger hun.

»Og her ser hele Danmark det, så det kan du altså ikke bare lige ryste af dig. Du kan se dig selv som kioskbasker, og i de næste 20 år vil videoklippene ligge på internettet, så du bliver ved med at få båret den historie om, at du stod og græd, med dig«, siger Bente Boserup.

Psykisk kødhakkemaskine

Børnepsykologen John Halse støtter en aldersgrænse på 18 år for deltagere i konkurrencen. Ellers risikerer man, at de yngste deltagere kommer ud på den anden side med »stækkede vinger« og ikke længere tør »stikke næsen frem«, som han siger.

»Den måde, de bliver båret frem på, og så pludselig får pisken, giver en betydelig risiko for, at deres selvværd får et knæk. Derfor er det helt afgørende, hvordan DR følger op på dem, der er røget igennem denne her psykiske kødhakkemaskine. For det virker, som om man bevidst presser dem derud, hvor der kommer følelser, fordi det er godt fjernsyn«, siger han.

Jeg oplevede en form for kynisme. At vi hele tiden skulle presses og aldrig fik lov at føle os hjemme

Det billede genkender Finn Irs, den 56-årige efterskolelærer, der røg ud af ’X Factor’ tidligere i år, udmærket. Og selv om han har haft nogle dejlige, personlige møder og er taknemmelig for den musikalske sparring, han har modtaget af musikerne Thomas Blachman og Claus Hempel undervejs, kalder han hele oplevelsen »mærkelig«, især fordi han fornemmede, at det centrale mål med programmerne ikke var at frembringe musik, men stærke følelser i deltagerne til glæde for seerne.

»Jeg oplevede en form for kynisme. At vi hele tiden skulle presses og aldrig fik lov at føle os hjemme. Der er så mange greb i de programmer. Og fordi de går efter de her følelser, virker det, som om de gerne vil gøre deltagerne usikre og presse dem ind i sådan et lufttomt mærkeligt rum. Jo mere vi selv skulle klare tingene, jo flere følelser viste vi, og jo bedre et program fik de«, siger han.

Følelserne udenpå

Den slags pres kan Finn Irs godt tage, for han er voksen, siger han.

»Og jeg har stor tillid til, at lige Emilie Esther, Baraa og Tannaz kan klare det. Men generelt er det for hårdt for børn under 18«, siger den tidligere efterskolelærer, der i øvrigt i dag klart ville fraråde sine egne børn at stille op i programmet.

»Jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne, for at forhindre det. Alene det at skulle synge nærmest for hele Danmark er rigtig hårdt. Og tænk så, når man som helt ung har pitchet en hel dag uden at kunne synge rent og så skal i tv uden at vide, om det nu vil lykkes at ramme tonen. Oven i kommer så den meget følelsesladede måde, man tager afsked på. Der synes jeg ikke, at der bliver passet godt nok på dem«, siger Finn Irs, der ikke havde en oplevelse af, at deltagernes psykiske velbefindende blev fulgt særlig tæt af DR’s medarbejdere.

Ved finalen i Jyske Bank Boksen i Herning på fredag stiller alle deltagere op og synger hver en linje af en sang. Men ikke Finn Irs, som nøjes med at glæde sig over, at han efter sin tv-optræden allerede har fået flere jobs med sit band og som fotograf. Han synes heller ikke, at teksten til fællessangen i finalen beskriver hans oplevelse af at være med i ’X Factor’.

»Den handler om at være overset og på bunden og så arbejde sig op til en urørlig position og kigge ned på de andre, som har hejst det hvide flag, men jeg føler mig ikke overset«.

Psykologhjælp til alle

Underholdningschef på DR 1 Jan Lagermand Lundme afviser, at DR bevidst skulle forsøge at gøre deltagerne usikre for at få stærkest mulige følelser i programmet.

»Tværtimod. ’X Factor’ handler vitterlig om musikken og talentet og om at få deltagerne til liveshows til at shine og lave så god en performance som overhovedet muligt. Vi vil helt seriøst det bedste for deltagerne og kunne aldrig finde på at prøve at gøre dem usikre«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når deltagerne ikke må kende rækkefølgen i liveshowet, er det netop, fordi de ikke skal gå og spekulere over, hvilken placering der mon er bedst, forklarer han. Ved sæsonens begyndelse vurderer en psykolog, om den enkelte deltager kan klare presset, tilføjer han. Og undervejs følges de tæt.

»Vi holder hele tiden øje med, hvordan de har det, og også efter sæsonen har vi kontakt, hvis vi fornemmer, at nogen har det svært. Men de fleste går jo bare i skole igen næste mandag«, siger han.

Ingen er forberedte

At deltagerne, som nogle siger, på forhånd er klar over, hvad de går ind til, holder i følge Bente Boserup fra BørneTelefonen under Børns Vilkår ikke som forsvar for at lade unge ned til 15 år deltage i X Factor.

»Det er jo ikke rigtigt, at børn er så vant til medier og sagtens kan gennemskue det. Der er jo ingen, der er er vant til at blive skilt ud for øjnene af hele Danmark og få at vide, at man ikke er god nok i forhold til nogle andre«, siger hun.

Og i følge børnepsykolog John Halse rækker det heller ikke, at forældrene selv har sagt ja til, at deres børn kan deltage.

»Jeg har da set forældre interviewet i X Factor, som lagde stor vægt på, hvor vigtigt det er, at datteren bliver en stjerne, hvor jeg tænkte: Det er sgu da ikke en mor, jeg lige vil lægge barn til. Jeg har ikke hørt ret mange sige: Det er meget sjovt, at min pige er med i det her, men i morgen skal vi hjem og skrælle kartofler«.

Hverken han eller Bente Boserup bryder sig om den app, DR har lavet, så seerne løbende kan vurdere de forskellige optrædener.

»Her kan man så pludselig også udtrykke, hvem man synes er dårlige. Der bliver oprettet flere og flere sider på nettet, hvor unge hænger hinanden ud. Og fra vores skoletjenester ved vi, at det virkelig er noget, der gør ondt. Også i de store klasser. Ikke mindst fordi alle her kan gå ind og se, hvad andre har kaldt dem«, siger Bente Boserup.

At app’en skulle kunne bruges til mobning, afviser underholdningschef Jan Lagermand Lundme. For de ord, seerne kan karakterisere en optræden med, er nøje udvalgt, så de beskriver en optræden, ikke en person, og så de ikke virker sårende, forklarer han.

»Det er fuldstændig det samme, der sker, når man sidder i sofaen med familien og taler om det, man ser. Det er nærmest en menneskeret, at man har lov at vurdere, om det, man ser i fjernsynet, er godt eller skidt. Og deltagerne elsker den app. Vi har ikke hørt et ondt ord fra dem om den«, siger Jan Lagermand Lundme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Græd som pisket

Nogle fandt det over stregen, da de to deltagere i X Factor Baraa på 15 år og Tannaz på 16 år for nogen tid siden grædende stod på scenen i de mange, lange sekunder, før det blev afgjort, hvem af dem der skulle sendes hjem.

»De stod jo og piskegræd. Og det var altså meget voldsomt. DR laver så meget godt børne- og ungdomsfjernsyn. Så find da på noget, hvor de unge bliver behandlet med værdighed og respekt og ikke skal risikere også at blive gjort nar af i skolegården bagefter«, siger Bente Boserup fra Børnetelefonen under Børns Vilkår.

Også DR's Jan Lagermand Lundme var berørt af optrinnet, indrømmer han.

»Men når de er så super kede af det, er det jo, fordi noget nu måske slutter, som de har været sindssygt glade for at være med i. Det er ligesom på sidste dag af et højskoleophold, når alle står og siger farvel på gårdspladsen og græder.Nogle timer senere er man jo kommet videre. Forskellen er selfølgelig, at halvanden million sidder og kigger med. Men deltagerne ved godt, at de kan ryge ud. Det minder vi dem om hele tiden. Og det er vel også okay at være ked af det engang imellem. Jeg synes ikke, det er så farligt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce