Sidst på aftenen er han verdens centrum.
Hvad man siger hen over hans skrivebord, siger man til alle. Og selv om den berømte gæst – en skuespiller, præsident eller forfatter – måske nok er denne aftens slagnummer, vælger millioner af amerikanere først og fremmest talkshow ud fra, hvem der sidder bag skrivebordet. Talkshowværten.
Hvordan han spørger. Hvordan han lytter eller ikke lytter. Og hvordan han får verden til at ændre sig med sit blik på den. Altså dybest set: Hvad slags selskab de befinder sig bedst i.
Og gennem de seneste 33 år har millioner af tv-seere i USA og verden åbenbart følt sig rigtig godt hjemme i David Lettermans selskab.
Da han torsdag for åben skærm i sit ’Late Night’-show på tv-stationen CBS erklærede, at han engang i 2015 vil trække sig tilbage som den sene aftens toastmaster, slog alverdens medier til nyheden som til et ebola-udbrud eller en dramatisk fangeflugt.
Selvfølgelig er han en institution. Det rækker bare ikke. Han er en tilstand, den 66-årige ironiker. En vinkel på verden. Og en måde at gå til den på, som i tre årtier har sat sit præg på, hvordan man optræder som journalist, standupkomiker og bordherre. Eller som komikeren Jerry Seinfeld har sagt:
»Han gjorde, hvad alle andre siden har forsøgt og aldrig er lykkedes med, hvilket er at tage talkshowet og genskabe det. Tankegangen var: Vi er trætte af at lade, som om der ikke er nogen cue cards og kameraer, og at intet er indøvet.
FOTOSERIE Nu vil Letterman gå tidligere i seng
Det er sent, og nu overtager vi det her lille territorium og gør det på vores måde. Nu er den tankegang overalt«.
Forbillede for danske værter
Kulisserne spiller deres egen fremtrædende rolle i Lettermans absurde teater.
Såvel de indre som de ydre. Nogle af hans interview med kendisser er bevidst blottet for indhold. Andre gange får man helt ondt af den skuespiller, der bilder sig ind at kunne slippe af sted med bare at gøre smilende reklame for sin nye film.
Engang kastede Letterman bowlingkugler og vandmeloner ud fra en høj bygning. En anden gang lod han kameraet rotere studiet rundt under showet. En tid benyttede han to indehavere af en gaveshop fra Bangladesh som faste korrespondenter.
Og sådan har han i årenes løb hentet elementer fra Mad Magazine, fra komikere som Steve Allen og Ernie Kovacs og fra sin forgænger og mentor, tv-værten Johnny Carson. Kørt det hele en tur igennem sin egen mentale makulator og spyttet noget nyt ud: et anti-talkshow.
»David Letterman er blevet så populær, fordi han appellerer til ironikeren«, forklarer lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet Hanne Bruun, der har forsket i talkshows.
»Han er ikke den joviale, runde onkel, der inviterer ind til en times tv hver aften. Han er den spidse person, der sidder for den anden ende af bordet og stikker til dig, og det appellerer til dem, der godt kan lide tv, der holder sig selv ud i strakt arm«.
Med David Letterman er man aldrig helt sikker på, hvad der er sjov, og hvad der er alvor, forklarer hun.
»Og det er den lille usikkerhed, der gør ham sjov og spændende. Og måske også møgirriterende for nogle«.
Det brede amerikanske folkedyb har da også foretrukket den anderledes let aflæselige og pænere talkshowvært Jay Leno på NBC’s ’The Tonight Show’. Men priserne er Letterman altid løbet med.
Ligesom man ifølge Hanne Bruun kan se, at det er ham, der har inspireret danske værter som Mikael Bertelsen og Anders Lund Madsen til i deres shows at lægge en ironisk bund, der gør grin med selve genren.
Verdens største
David Lettermans far var blomsterhandler i Indianapolis. En sjov en af slagsen.
Sønnen beundrede hans evne til at underholde i selskaber, og da David som teenager en dag i tv så et lokalt talkshow, tænkte han: »Det vil jeg også lave!«. På universitetet læste han radio og tv, var en overgang radiovært og fik job som tv-meteorolog.
I 1975 flyttede han til Californien for at blive comedy-forfatter. Han optrådte med standup, skrev sketches og blev opdaget af talentspejdere fra det store talkshowikon Johnny Carson, der var vært for ’The Tonight Show’ på tv-stationen NBC, hvor David Letterman snart blev en hyppig gæst.
Fra 1982 og de næste 11 år fik han sit eget show, ’Late Night’, på stationen og blev regnet for Carsons naturlige arvtager.
Men da Carson i 1992 omsider trak sig, gik tjansen i stedet til Jay Leno, og Letterman skiftede til CBS, hvor han med sit ’Late Show’ som den første vært på et sent program – i de første to år i hvert fald – trak flere seere end Jay Leno.
David Letterman har løbende vendt personlige spørgsmål om sin karriere og sit privatliv for øjnene og ørerne af sine seere. Og netop når alvoren er vokset ironien over hovedet, har han – ironisk nok – skabt de stærkeste øjeblikke.
Som da han indviede seerne i sine bekymringer om sit dårlige hjerte, fortalte om oplevelser med sin søn, og ikke mindst da han i 2009 – for åben skærm – afslørede, at en mand havde forsøgt at afpresse ham med trusler om at afsløre de erotiske forhold, han havde haft til kvinder i sin stab.
I stedet for at betale erkendte Letterman sin utroskab, undskyldte på tv over for sin kone og sine medarbejdere. Og meldte manden til politiet.
»Det kræver nosser«
Kun få danskere har siddet i Lettermans møblement. Skuespillerne Viggo Mortensen og Connie Nielsen kan vi dårligt tillade os at tælle med. Bandet The Raveonettes har spillet i hans show. Ligesom Oh Land og Quadron.
Men ellers var politologen Bjørn Lomborg temmelig alene om æren, da han i 2011 blev interviewet af David Letterman og fandt ham seriøs, intens og fokuseret.
Men kan vi ikke deltage, kan vi altid efterligne. Og vært på den danske pendant til ’Late Night’, TV 2’s ’Natholdet’, Anders Breinholt, vedgår inspirationen fra sit store forbillede og erkender også at have nappet ideen med et kaffekrus som hyggeeffekt. Særlig skarp finder han Letterman, når han er ond.
»Som når han inviterer Justin Bieber eller Paris Hilton i studiet, selv om han har svinet dem til i sine monologer. Og han ændrer sig ikke. Han er stadig lige ondskabsfuld, ironisk eller sarkastisk«, siger Anders Breinholt. »Og det kræver altså nosser«.
Lidt mere jævnt fordelt på kroppen finder man det træk, som ifølge en anden dansk talkshowvært, Michael Meyerheim, udmærker David Letterman.
»Han har tilstedeværelse. Han er vigtig, elegant, intelligent, vidende, supercharmerende, og så behersker han situationen til enhver tid«, siger han.
Og selv om Lettermans vanvid er aftaget lidt med årene, er Meyerheims dom lige så klar, som den er kort:
»Han er den største talkshowvært i verden«.
fortsæt med at læse
