Først står jeg og smuglytter til lydene, der strømmer ud ad vinduet.
I begyndelsen er det svært at høre, præcis hvad det er. Det lyder mest som lydbilledet til en krigsfilm. En af dem, hvor en ubåd er ved at torpedere mod bunden af havet akkompagneret af dunkende klaustrofobisk katastrofemusik. Men så lidt efter er der noget, jeg helt sikkert genkender: Krister Moltzens nysgerrige stemme.


























