Det er popdronninger som Lady Gaga, Beyoncè og Rihanna, der flyder ud af højtalerne, når norske radiolyttere stiller ind på Radio Hele Norge.
Her kan nordmændene også lytte til et halv times nyhedstalkshow hver eftermiddag eller blive opdateret om seneste nyt, når en speakerstemme afbryder popmusikken for at give de seneste breaking news. I Norge er over halvdelen af befolkningen hver uge inden om Radio Hele Norge – og det er netop denne populære station, der skal danne modellen for Danmarks nye radiokanal, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i går blev enige om at etablere.




























