To journalister laver nu et nyt sportsmagasin på internettet.
Det nye magasin, Sport Executive, vil sætte fokus på sport som industri og magtfaktor i en samfundsmæssig sammenhæng, skriver chefredaktør Lars Andersson i en pressemeddelelse. »Vi vil fortælle fra de indre linjer ved sportens ledelsesbord og mærke sveden dryppe på målstregen. Penge, politik og begejstring skal supplere hinanden«, skriver han. Sport Executive udkommer en gang om måneden på nettet og er gratis. Det skrives af to faste medarbejdere og en række internationale freelancere.




























