Danske medier får i løbet af foråret et revideret sæt etiske spilleregler, der tager højde for, at historierne i dag spredes hurtigt via digitale medier og ikke bare videregives på papir, i radio eller tv. »Medieudvikling gør, at der er behov for justeringer«, siger formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard. I dag forsvinder historierne ikke igen, når avisen smides ud, men kan findes på nettet i årtier via søgemaskiner. Nye regler Derfor skal personer, der optræder i artikler med personfølsomme oplysninger, kunne bede om, at de ikke længere bliver spredt – eksempelvis, hvis man som hiv-smittet barn har optrådt i en artikel med navn og senere ikke ønsker, at det kommer frem, når nogen søger på ens navn.

LÆS OGSÅ Pressenævn: Medier må citere fra lukkede Facebook-profiler

Hvis ønsket er rimeligt, skal mediet sørge for at hindre en fortsat offentliggørelse af den oplysning. Det kan ske enten ved, at artiklen bliver afindekseret, så søgemaskiner ikke længere henviser til den side, hvor artiklen står, ved at ændre navnet i artiklen til initialer eller ved helt at fjerne artiklen fra hjemmesiden.

»Det er en af de udfordringer, medierne har i dag. Ingen har interesse i at ændre på historier for eftertiden. Men det må heller ikke være sådan, at en eller anden uskyldig situation forfølger en hele livet«, siger formanden for Dansk Journalistforbund.

Ekstra Bladet har egen politik
På Ekstra Bladet er der allerede en klart formuleret politik om anonymisering af folk, oplyser ledende redaktør på eb.dk Niels Pinborg. Folk med kæder på som politikere, folk, der optræder i medierne som eksempelvis realitystjerner, og folk, der selv henvender sig med deres historie, kan som udgangspunkt ikke blive anonymiseret.

Men andre, der har vægtige grunde til ikke at ønske at poppe op med en bestemt historie, hjælper Ekstra Bladet. Enten ved at afindeksere artiklen, så den ikke popper op på Google, eller ved at anonymisere personen i artiklen.