At DR’s P1 over de seneste 8 år har bevæget sig mod flere livesendinger og mere dialog, er helt i tråd med udviklingen, når det gælder tilsvarende radiokanaler i det meste af verden, forklarer Anders Kinch-Jensen, afgående kanalchef på P1.
Et nyt speciale fra Københavns Universitet har analyseret udviklingen i P1’s formsprog fra 2007 til i dag, og stikprøven peger på, at der er kommet langt flere studieinterviews og mere dialog, mens omfanget af udtryksformer som oplæsning, reportage, interview uden for studiet, dokumentar og radiodrama er halveret.




























