Det er i disse dage akkurat fem år siden, at orkanen Katrina ramte New Orleans med en frygtelig voldsomhed og uoverskuelige konsekvenser. Mere end 1.000 mennesker omkom. Vandmasserne har forårsaget skader for et milliardbeløb.
Og byen, en af de store pletter på det kulturelle verdenskort, ømmer sig stadig, mens den omgivende verden reagerer med sympati og delvis forståelse, selv om kun de involverede, byens indbyggere, for alvor kan sætte sig ind i, hvad det vil sige at have været lige ved at miste ikke bare sit hjem – hvad mange rent faktisk gjorde – men selve sin by med alt, hvad det indebærer. Det er her, serieskaberen David Simon begynder i sin nye tv-serie ’Treme’, som starter tre måneder efter orkanen og følger en flok mennesker i deres bestræbelser på at komme på benene oven på at være blevet knockoutet på den ene eller anden måde af naturkatastrofen. Ingen typisk amerikansk tv-mand På grund af amerikansk fjernsyns notoriske hang til at sentimentalisere og sovse ind i violinakkompagneret patos kunne man med god grund frygte, at det ville blive en rørstrømsk omgang med masser af tårer, kram, ængstelse og lettelsens smil og suk. Men sådan er det ikke gået.
