0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Komedieserie med morale: Hvis du har det dårligt er det din egen skyld

Serien om den godhjertede Earl leverer drengerøvsagtig og velturneret humor.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mitchell Haaseth/NBC
Foto: Mitchell Haaseth/NBC

småforbryder. Jason Lees (i midten) portræt af Earl er stærkt underholdende. Og så er han omgivet af et hold tvivlsomme personager.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis man siger, at den moderne tv-serie er vor tids roman, er det et lovlig groft og i virkeligheden luftigt udsagn.

Det litterære fænomen ’roman’ er jo en ganske omfattende størrelse med en lang historie, der daterer sig tilbage til Miguel de Cervantes ’Don Quixote’ som det første spæde symptom på ’det moderne’s opkomst i begyndelsen af 1600-tallet og efterfølgende har manifesteret sig i mildest talt diverse inkarnationer: fra Charles Dickens og Honoré de Balzacs myldrende realisme over Fjodor Dostojevskijs afsøgninger af den menneskelige psykes krinkelkroge til forskellige former for modernisme: James Joyces ’Ulysses’, Alain Robbe-Grillets ’nouveau roman’ og vore egne kvindelige romanformudviklere Helle Helle, Kirsten Hammann og Merete Pryds Helle.

LÆS OGSÅ

Derfor er det i det enkelte tilfælde nødvendigt at specificere, hvad man egentlig mener, når man drager sammenligningen mellem tv-serien og det litterære univers. I tilfældet ’My Name is Earl’ kunne man med en vis ret sige, at der er tale om en opdateret version af den pikareske roman, også kaldet skælme- eller gavtyveromanen.

Denne særlige underafdeling af romangenren er nemlig karakteriseret ved, at hovedpersonen er en antihelt, der i en række situationer demonstrerer sit vid og sine sociale egenskaber. Hvilket er akkurat, hvad der er tilfældet i ’My Name is Earl’.

Karma i balance
Det centrale plot går ud på, at hovedpersonen Earl, en fraskilt småforbryder, mister sin lottokupon med en gevinst på 100.000 dollar, da han bliver kørt ned af en bil.

Mens han ligger sønderslået og bedøvet på hospitalet får han en slags epifani, hvor han kæder biluheldet og den bortkomne lottekupon sammen med sin ryggesløse livsførelse og alle de ugerninger, han har begået.

For på den måde at få en bedre balance i sit karmiske regnskab.

Farverigt univers
Det viser sig at være en rigtig god idé. Lottokuponen dukker nemlig op igen, efter at det første uvæsen på listen er bragt i orden. Og så er det blot om at fortsætte det gode arbejde.

I løbet af seriens i alt fire sæsoner følger vi Earl og hans ikke sindssvagt opvakte lillebror i deres bestræbelser på at rette op på fortidens synder, hvilket naturligvis ikke sker uden en lang række benspænd fra forskelligt hold.

Og som i den pikareske roman, der havde sin storhedstid i 1600- og 1700-tallet med blandt andre folk som Henry Fielding og Daniel Defoe, er historien fortalt episodisk af hovedpersonen selv.

Serien udspiller sig i et ganske farverigt univers befolket af absolut tvivlsomme personager.

En elefant i en glasbutik
Der er Earls ekskone, Joy, som er vaskeægte trailerpark-trash. Hun fik Earl til indgå ægteskab, da hun var gravid med en anden mands barn, og nu er hun sammen med Darnell, som hun blev gravid med, mens hun var gift med Earl.