LUKNING. Berlingske Media lukker sit nyhedsbureau BNB, der leverer hurtige nyheder til dagblade og radiostationer. Bureauet overgår til Ritzau, der nu er eneste store spiller.
Foto: PER FOLKVER (arkiv)

LUKNING. Berlingske Media lukker sit nyhedsbureau BNB, der leverer hurtige nyheder til dagblade og radiostationer. Bureauet overgår til Ritzau, der nu er eneste store spiller.

Medier

Nyhedsbureau lukker: Nu regerer Ritzau atter alene

Lukning af Berlingskes nyhedstjeneste betyder et mere ensartet mediebillede, advarer tidligere topchef. Eksperter er uenige.

Medier

De danske medier bliver en hurtigtpumpende nyhedsleverandør fattigere, når Berlingske Media 1. december lukker Berlingske Nyhedsbureau (BNB).

Det står klart, efter mediekoncernen i dag har annonceret ændringer i sin organisation og herunder afhænder det tre år gamle BNB til nyhedsbureauet Ritzau.

Nu går diskussionen: Bliver mediebilledet mindre mangfoldigt af, at dagblade, tv- og radiostationer fremover kun har Ritzau som telegrampusher?

BNB har siden 2012 været den eneste pendant til det 149 år gamle Ritzaus Bureau og har fodret en række aviser, radiostationer, ministerier og styrelser med hurtige nyheder fra ind- og udland døgnet rundt - blandt andre Jysk Fynske Medier og Berlingske, BT og Radio24Syv, der alle ejes helt eller delvist af Berlingske Media.

Beslutningen om at opgive BNB efter tre år overrasker ikke professor i journalistik Mark Ørsten fra Roskilde Universitet:

»Hvis man skal slåsse mod en etableret spiller som Ritzau, tager det lang tid og koster mange penge. Det kan godt være, at de kunne have rykket noget, hvis de blev ved. Men jeg tror ikke, de fik rykket så frygtelig meget på den korte bane«, siger han.

LÆS OGSÅ

Aske Kammer, lektor på journalistuddannelserne på Syddansk Universitet, er heller ikke overrasket over nyheden.

»Det passer godt med signalerne fra De Persgroep (Berlingske Medias belgiske ejer, red.) om at satse på kerneforretningerne Berlingske, BT og Weekendavisen og at de tiltag, der er blevet sat i søen i de sidste 5-10 år, enten bliver lukket eller frasolgt«, siger han.

Knudsen: Trist for mangfoldigheden


Berlingske annoncerede i dag fyringer af i alt 64 medarbejdere i koncernen.

Heraf er 40 stillinger ifølge fagbladet Journalisten redaktionelle. 20 stillinger er på avisen Berlingske, hvor journalisterne har indledt strejke. Foruden lukningen af BNB skrinlægger man underholdningssitet Bite.dk og dropper et planlagt tv-samarbejde med TV2. Over for Mediawatch udelukker Berlingske Medias konstituerede topchef, Bjarne Munck, ikke yderligere frasalg eller lukninger.

BNB, der i dag har omkring 20 ansatte, overtages nu af Ritzau, der igen sidder tungt på tronen som den eneste store leverandør af telegrammer til de danske medier. Ritzau tager 8 medarbejdere med fra BNB og får samtidig alle de største danske medier tilbage i folden.

Og det er en beklagelig udvikling, hvis man spørger Berlingske Medias forhenværende administrerende direktør og Berlingskes tidl. chefredaktør Libeth Knusen, der forlod koncernen i september. Hun synes, det er en fejl at lukke BNB.

»Set fra et publicistisk synspunkt, er det trist, at vi vender tilbage til, at nyhedsrullen på alle websites er Ritzaus, og at der ikke længere er konkurrence«, siger hun.

Berlingske mister ikke bare dygtige medarbejdere og en profil på den hurtige nyhedsovervågning, siger Lisbeth Knudsen. Det går også ud over læserne, siger hun:

»Nu bliver det én slags nyheder, vi får på de hurtige nyhedsregisteringer på alle de større medier. Og grundlæggende synes jeg, det er et problem, for selv hurtige nyheder har forskellige vinkler, og selv den hurtige nyhedsopdatering kan være prioriteret på forskellige måder«, siger Lisbeth Knudsen.

Ritzau: En gevinst for medierne

Spørger man Ritzaus adm. direktør, Lars Vesterløkke, er det ikke problematisk, at de fremover sidder alene på leverancen af de hurtige telegrammer. Tværtimod, faktisk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis medierne bruger nyhedsbureauet rigtigt, så får vi faktisk mulighed for at se et mere mangfoldigt udbud«, siger Lars Vesterløkke.

»Den basistjeneste og det overblik og produktion, vi leverer til alle medier fremover, betyder, at de andre medier kan bruge kræfterne på at gøre mere ud af historierne, gå mere i dybden og finde flere, anderledes kilder«, siger han.

Han påpeger, at der i langt de fleste mindre europæiske lande alene er et enkelt nyhedsbureau.

»At ringe til politiet hver 3. time, som vi gør, kan ikke betale sig at gøre for alle medier«.

Ekspert: Der er nok ingen forskel

Hverken Mark Ørsten eller Aske Kammer frygter for mangfoldigheden i mediebilledet.

»Det betyder ikke noget som helst for læserne«, siger Mark Ørsten, der vurderer, at BNBs profil ikke har adskilt sig væsentligt fra Ritzaus.

LÆS OGSÅ

Og det er helt naturligt, siger han, for det er gennem avisernes nicheområder og ikke i den hurtige nyhedsdækning, som nyhedsbureauerne leverer, at diversiteten i medierne sikres.

»Det, man dækker som nyhedsbureau, er det, der sker lige nu. De laver fællesnyhederne, og dem er der rigeligt tilbage til at dække«, siger Mark Ørsten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når han løbende har undersøgt, hvordan nyhedhistorierne bevæger sig fra medie til medie, har Ritzau og de store morgenaviser været citeret som afsender for langt de fleste historier. Få historier fra BNB nåede videre i nyhedsmøllen, siger han.

»De har holdt det meget internt i Berlingske (med interne kunder fra Berlingske Media, red.), og det kom ikke rigtig ud over rampen«, siger han.

Aske Kammer siger, at det »principielt altid er godt for konkurrencen, når der er mere end en udbyder«. Men, siger han:

»Den helt almindelige nyhedsbruger vil næppe opleve den store konsekvens af, at der nu er et enkelt nyhedsbureau i stedet for to«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden