Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Identitet. Facebook kom i stærk modvind med sin real name-politik, der krævede, at brugere registrerede sig med deres rigtige navn.
Foto: Gareth Gooch

Identitet. Facebook kom i stærk modvind med sin real name-politik, der krævede, at brugere registrerede sig med deres rigtige navn.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny netportal går til kamp mod de sociale mediers censur

Censuren går værst ud over i forvejen udsatte befolkningsgrupper, mener folkene bag Onlinecensorship.org.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når Instagram fjerner et billede af en kvinde med menstruationsblod på bukserne, eller Facebook fjerner et musiknummer med et propalæstinensisk budskab, kan det være meget vanskeligt at finde ud af, hvorfor materialet bliver fjernet – og nærmest umuligt at gøre noget ved det.

Men nu skal et nyt datadrevet projekt kortlægge vilkårene for de sociale mediers censur. På hjemmesiden Onlinecensorship.org vil brugere anonymt kunne indsende det materiale, de har fået fjernet fra sociale medier som Facebook, YouTube, Instagram og Twitter.

Formålet er at samle tilstrækkelig meget data fra brugere af de sociale medier til at få et overblik over, hvilken type materiale der hyppigst bliver fjernet – og ikke mindst hvorfor det bliver fjernet.

Bag Onlinecensorship.org står the Electronic Frontier Foundation (EFF), en interesseorganisation for privatlivets fred på internettet, og Visualizing Impact, som arbejder for at skabe digitale værktøjer til at tackle globale problemstillinger igennem datavidenskab og teknologi.

Ifølge Jessica Anderson, der er projektleder i Visualizing Impact, handler Onlinecensorship.org først og fremmest om at blive klogere på de vilkår og betingelser, som de sociale medier opstiller for deres brugere.

Hun mener nemlig, at der kan opstå problemer i håndhævelsen af reglerne for brugernes færden på de sociale medier.

Vi mener ikke, at sidernes vilkår og betingelser bliver håndhævet objektivt, hvilket kan have diskriminerende konsekvenser

»Vi mener ikke, at sidernes vilkår og betingelser bliver håndhævet objektivt, hvilket kan have diskriminerende konsekvenser. De beslutninger, der bliver truffet om indholdet, afspejler samfundets generelle skævhed, fordi brugerne, idet de anmelder indhold, med deres personlige holdninger spiller en stor rolle i håndhævelsesmekanismen«, skriver Jessica Anderson i en mail.

Jessica Anderson henviser til, at eksempelvis Facebook modererer indholdet på deres sider ved at lade brugere anmelde upassende indhold fra andre brugere, hvorefter Facebook vurderer materialet og i visse tilfælde fjerner det helt fra Facebooks overflade.

Problematisk for minoriteter

Derudover mener folkene bag Onlinecensorship.org, at vilkårene og betingelserne på de sociale medier ikke er indrettet til visse befolkningsgruppers behov, og at det utilsigtet kan begrænse minoriteters færden på nettet.

Som et eksempel på det nævner Jessica Anderson Facebooks real name-politik, der betød, at brugerne af det sociale medie skulle registreres med deres navn »som det står i kørekortet«. En politik, Facebook senere omformulerede efter pres fra især transpersoner i USA.

»Facebooks real name-politik resulterede i censur mod aktivister og LGBT-personer. De indførte reglen for at beskytte deres brugere mod trolling og andre problemer, men håndhævelsen af reglen endte med at give problemer for sårbare brugere«, skriver Jessica Anderson.

Den danske filminstruktør Jakob Gottschau er »i den grad« enig med folkene bag Onlinecensorship.org i, at der er store problemer med håndhævelsen af reglerne og vilkårene på de sociale medier.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jakob Gottschau har instrueret dokumentarfilmen ’Facebookistan’ og arbejdede to år med at forstå Facebooks regler og vilkår for censur i sit arbejde med dokumentarfilmen, der blev vist på CPH:DOX i år.

»Den måde, Facebook censurerer på, vil jeg kalde lemfældig«, siger Jakob Gottschau og fortæller, at de mennesker, der arbejder med at fjerne indhold fra det sociale medie, skal tage stilling til op mod 4.000 billeder i timen.

Den måde, Facebook censurerer på, vil jeg kalde lemfældig

»Systemet er baseret på, at det er brugerne, der anmelder hinanden. Og det betyder altså i sidste ende, at der bliver bortcensureret ting, som ikke burde blive fjernet ifølge Facebooks egne regler. Men hvis bare der er tilstrækkelig mange, der anmelder noget indhold, så tænker moderatoren, at det nok er forkert«, siger Jakob Gottschau.

Han nævner som eksempel, at det hyppigt sker, at billeder af to personer af samme køn, der kysser hinanden, bliver fjernet fra Facebook:

»Og det lyder jo næsten bizart, når der er tale om en californiskbaseret virksomhed, der er med til gay pride hvert år«, siger Jakob Gottschau.

Vil sikre digitale borgerrettigheder

Hos Visualizing Impact og EFF håber de, at de indberetninger, de får via Onlinecensorship.org, kan være et skridt på vejen mod at skabe bedre rammer for ytringsfrihed på de sociale medier:

»Vi kan ikke forvente nogen ændring, hvis der ikke bliver skabt en større forståelse for de her problemer. Men vi ved, at for eksempel Twitter og Facebook gerne vil positionere sig selv som fortalere for ytringsfrihed. Og når de ser, at noget skader deres offentlige omdømme på det punkt, vil de måske ændre sig«, skriver Jessica Anderson fra Visualizing impact.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor er en halvnøgen kvindekrop på en busreklame så sexistisk, at vi mennesker ikke kan håndtere at se på det? Det undrer gymnasieelev Mette Oxholm, der mener at feminisme ofte er lig sexisme Kilde: Politiken.tv / Johannes Skov Andersen. Producer: Henrik Haupt

Men når man bruger for eksempel Twitter og Facebook gratis, skal man så ikke bare spille efter reglerne eller tage sit indhold et andet sted hen?

»De sociale medier har ret til at have regler, men vi har også ret til at kritisere reglerne med henblik på at sikre åbenhed og rummelighed. Vi kan ikke forvente, at vores onlinefællesskaber forbedres, hvis de største spillere er de eneste, der har indflydelse på de folkelige rum«, mener Jessica Anderson.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden