Der er drøje hug fra flere kommentatorer og eksperter til Radikale Venstres nye kampagne, som i sidste uge indledte partiets valgkamp frem mod kommunalvalget 19. november og valget til Europaparlamentet til næste forår.
Kampagnen, som blandt andet består af en video og plakater, har tre hovedbudskaber: ’Vi tror. På fremtiden.’,’Vi lytter. Før vi beslutter.’ og ’Vi samarbejder. Med dem der vil’.






























