Anden sæson af den nu Emmy-belønnede danske spændingserie ’Livvagterne’ – tredje og angiveligt sidste del af forfatterparret Mai Broström og Peter Thorsboes såkaldte ’forbrydelsestrilogi’ – blev blandt andet sat i gang med et afbrudt samleje: Den gæve Rasmus og den mere komplicerede Jasmina, som nærer mere end blot kollegiale følelser for hverandre, løb bogstaveligt talt ind i hinanden, da de begge var ude at motionere, og i løbet af kort tid blev der både kysset og flået i tekstiler, og lige da passionen skulle til at have sit frie løb, ringede mobiltelefonen, Jasminas forstås. For havde det været Rasmus’, havde han formentlig ladet den kime til køerne kom hjem, i overført betydning. Men hun tog den, og vupti var det på med tøjet og af sted til Islamabad for at rekognoscere på vegne af den danske udenrigsminister.
Virkeligheden overhaler Rasmus stod tilbage med et fåret, skuffet udtryk i ansigtet, inden han også blev sendt på opgave – til Jylland for at passe på en jovial Muhammedtegner, som i øvrigt blev spillet med vanligt overskud af Lars Knutzon. Og her har virkeligheden i øvrigt allerede overhalet seriens producenter indenom.
