Der skal nok være dem, der mener, at livet efterhånden er for kort til svenske politifolk, som har det vanskeligt såvel på job som hjemme. Og det er da også rigtigt nok, at man som tv-seer eller krimilæser har hørt en del til typen. Ikke desto mindre er der altid plads til en til, som spiser Kalles Kaviar og kæmper for at opretholde lov og orden i det efterhånden let luvslidte Folkhem, Sverige anno det 21. århundrede har udviklet sig til. Og den ny tv-filmatisering af Åke Edwardsons krimihovedperson, kommissær Winter, beviser dette ved at være skarpt fortalt, virkelig godt spillet samt i besiddelse af en rå realisme, der giver den kant i forhold til så megen anden fjernsynsunderholdning. På den gode måde, vel at mærke.
LÆS OGSÅ Edwardson går til i tibindssygen
For dens fokus på samfundsmæssige uligheder og følelsesmæssig armod forhindrer den nemlig ikke i at være rent ud sagt nervepirrende sine steder, ligesom man på intet tidspunkt har fornemmelsen af at have Mette Frederiksen som borddame til julefrokosten på den sociale højskole.
