Tv-redaktøren til Per Stig: Giv os nu en ordentlig julekalender

Julekalender. Per Stig Møller bør afsætte flere midler til dansk fjernsynsjulekalender. Derved ville han selv gå over i historien, og danskerne ville få en bedre december.
Julekalender. Per Stig Møller bør afsætte flere midler til dansk fjernsynsjulekalender. Derved ville han selv gå over i historien, og danskerne ville få en bedre december.
Lyt til artiklen

Det er ikke for at træde i det. Men er det ikke lidt småpinligt, at vi i 2010 har to store public service-stationer med et hav af underdepartementer, som spiser nationen af med brugte julegaver i form af henholdsvis ’Alle tiders eventyr’ og ’Absalons hemmelighed’? Kunne vi ikke, for nu at citere en tidligere statsminister, gøre det lidt bedre og sikre, at der hvert år blev produceret en original dansk tv-julekalender for børn og barnlige sjæle. Det ville være en vindersag. Ingen ville kunne være imod det af ideologiske grunde.

LÆS OGSÅ DR 2-chef ændrer i julekalender

Satire, samfundskritik, drama og spænding kan snildt forenes i en af formatets mange muligheder. Julekalendere er familieorienterede, og hvis de er gode, medvirker de til at øge sammenhængskraften i samfundet, fordi folk taler om dem. Og hvis de er dårlige, har de faktisk samme effekt, fordi alle så taler om, hvor elendig årets julekalender er.

Pebernødder
Det er meget vanskeligt at forestille sig gode modargumenter. Selvfølgelig koster det nogle penge, men i det store regnskab vil det være at regne for, ja, pebernødder.

Den såkaldte public service-pulje, der har til formål at højne kvaliteten af drama- og dokumentarfjernsyn i Danmark, kunne meget passende bringes i spil i denne sammenhæng. Indtil videre har den ikke udmøntet sig i nævneværdige endsige erindrings-ditto produktioner, hvis man undtager ’Lulu og Leon’. Men øremærkede man midler til en årlig julekalender, ville det virkelig gøre en forskel.

LÆS OGSÅJulekalender tager de unge alvorligt

Man kunne forestille sig en model, hvor forskellige interessenter byder ind med deres forslag. Også DR, som altså må siges at have hånd i hanke med julekalenderkonceptet. De indkomne bud skal efterfølgende bedømmes af et fagkyndigt udvalg af tv-folk med det rette nissesind (det udelukker godt nok DR 2-chef Arne Notkin, men pyt), som alene skal tage stilling til det foreliggende og ikke agere konsulenter.

Vinderen får så en pose penge og frie hænder, vel vidende at den samlede danske befolkning i sidste ende vil fælde sin egen ubarmhjertige dom.

Gå over i historien

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her