Der er givetvis en god grund til, at mediet med den lille blå fugl som logo, bliver kaldt journalisterne og politikernes intranet. Rent faktisk er det kun fire procent af danskerne, som bruger mediet dagligt. Til sammenligning er 62 procent af danskerne dagligt forbi Facebook for at holde øje med verdens gang.
Ikke desto mindre fylder Twitter 10 år i dag, og de seneste ti år har Twitter givet sine brugere mulighed for at kommunikere små beskeder på 140 tegn. Oftest ledsages pippet af en håndfuld hashtags, der fungerer som en etikette på beskedens budskab.


























