Blokering. Folk er blevet blinde overfor bannerannoncer. Og mange siger i det hele taget nej på forhånd ved at bruge adblocker-programmer. Fremtiden byder derfor på mere reklamejournalistik i danske og udenlandske medier. Illustration: Mads Pedersen

Blokering. Folk er blevet blinde overfor bannerannoncer. Og mange siger i det hele taget nej på forhånd ved at bruge adblocker-programmer. Fremtiden byder derfor på mere reklamejournalistik i danske og udenlandske medier. Illustration: Mads Pedersen

Medier

Reklamejournalistik vil vokse markant fremover

Den traditionelle tankegang om at holde journalistik og annoncer adskilt er i opbrud i disse år.

Medier

De sagde: Tag alt dit tøj af. Vi skal sikre os, at du ikke har nogen smuglervarer. Jeg tænkte: Hvor i alverden skulle jeg gemme smuglervarer henne? Men det viste sig, at det var der mange steder, man kunne«.

Vilma Ortiz-Donovan havde taget alt for mange dumme beslutninger i alt for mange år. Det endte med, at hun måtte afsone 5 års fængsel for narkotikahandel.

Det gribende portræt af hende og en række andre kvindelige fængselsindsatte var i 2014 blandt de 2 procent mest læste historier på den anerkendte amerikanske avis The New York Times onlineudgave.

Men ’Women Inmates: Why the Male Model Doesn’t Work’ var også en succes for andre end den berømte Pulitzer-pris-vindende avis, der er kendt som bannerfører for kritisk journalistik.

De folk, der laver advertorials, bliver dygtigere og dygtigere til det

Det populære stykke journalistik var nemlig betalt af streaminggiganten Netflix som reklame for serien ’Orange is the New Black’, der følger en flok kvinder i et amerikansk fængsel.

Opbrud

Eksemplet fra New York Times er en af de mange nye former for reklame, der i disse år tager turen fra USA over Atlanterhavet til Europa.

Og som Politiken kunne fortælle i går, er det et marked, der ifølge den store danske magasinudgiver Bonnier Publications »boomer« i disse år – ikke mindst fordi reklameblokeringsprogrammer, såkaldte adblockers, i stigende grad spænder ben for en af mediernes traditionelle indtægtskilder.

Tendensen kan allerede ses herhjemme på danske onlineudgivelser.

Man skal ikke surfe længe på for eksempel Euroman.dk, Woman.dk, Søndag.dk eller Femina.dk, før de såkaldte advertorials dukker på.

De er artikler, der kan læses i mediets eget univers på lige fod med de øvrige artikler. De ligner og føles som artikler, selv om de i virkeligheden er annoncer. På Femina.dk kan du for eksempel læse om »fem vaskeråd, der redder dit barns hud«, i en artikel, der reklamerer for vaskepulver fra virksomheden Neutral.

I tilfældet med artiklen om Vilma Ortiz-Donovan, der reklamerede for tv-serien ’Orange is the New Black’, virkede metoden:

»Det gav en enorm interesse for Netflix’ serie. Fordi det var pissefed journalistik, som man synes er spændende – og måske gerne vil have mere af. Det kunne man så få nemt ved at klikke videre til Netflix’ serie«, siger Jesper Laursen, direktør for marketingfirmaet Brandmovers.

Reklamejournalistikken vil vokse markant de næste år på de digitale medier, vurderer Jesper Laursen. Det samme mener Mads Voigt Hingelberg, dataekspert i marketingbureauet Innovation Lab, der særligt kigger til udlandet efter nye tendenser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er en hel masse ting i opbrud i den traditionelle tankegang omkring reklame – om hvad man kan og ikke kan. Vi skal lave noget annonceindhold, som er så interessant, at det fanger brugerne i den linde strøm af information, som internettet er«, siger han.

I USA kalder man den form for indhold native advertising.

Jesper Laursen er også chef for marketingvirksomheden Native Advertising Institute, dedikeret til at udvikle reklamejournalistik. I april sidste år foretog Native Advertising Institute den første undersøgelse af sin art i Danmark, hvor 335 af de største danske mediehuse, reklamebureauer og virksomheder deltog. Her svarede 43 procent af de adspurgte medier, at de sandsynligvis vil give sig i kast med native advertisingi fremtiden. 42 procent gør det allerede.

72 procent af de adspurgte medier forventede i 2015, da undersøgelsen blev foretaget, at deres indtægter fra reklamejournalistikken ville stige i 2015 og 2016.

Mindre troværdighed

Artikler og underholdning på internettet har traditionelt været betalt af bannerannoncer på mediernes hjemmeside.

Men bannerannoncering har vist sig at have begrænset effekt, fordi de ofte ikke er målrettet forbrugernes interesser og behov. Selv om det blinker og brager med annoncer, lægger brugerne ofte ikke mærke til dem.

Det samme gælder ikke reklamejournalistikken. En undersøgelse fra Nielsen og Sharethrough viste i 2015, at en reklameartikel på en hjemmeside bliver lagt mærke til og læst af 25 procent flere, end selv de bedst placerede bannerannoncer gør. Bannerannoncerne er samtidig blevet en torn i øjet på mange brugere, der i stigende grad blokerer dem med adblockers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lasse Jensen, tidligere mangeårig vært på P1-programmet ’Mennesker og medier’ og mediekommentator, ser også reklamejournalistikken vinde frem. Det er »bekymrende«, mener han. For reklamen virker bedre, jo tættere på journalistikken den kommer. Men jo tættere den kommer, desto mere mister mediet sin troværdighed.

»Det, der sker, er, at nu kommer der artikler ud, hvor du skal kigge godt efter, om det er journalistik eller reklame. For de folk, der laver dem, bliver dygtigere og dygtigere til det. Når de grænser bliver udvisket, bliver journalistikken udvisket«, siger han.

Lasse Jensens bekymring bliver bakket op af en undersøgelse fra University of Georgia fra 2015. Her udsatte forskere fra fakultetet for journalistik og kommunikation 242 læsere for en blanding af journalistiske artikler og advertorials af forskellig art. Kun 7 procent opdagede, når der var tale om advertorials.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce