Det er menneskets privilegium at ængstes, fortæller Kierkegaard os. Som den eneste art på planeten har vi en bevidsthed, der ikke nøjes med at frygte konkrete trusler.
Den kan, modsat dyrenes, også rumme den genstandsløse angst, angsten for os selv, for vores eksistens' muligheder, for friheden til at vælge vores egen skæbne ved alle forgreninger på livets vej.






























