Yahya Hassan dømt til fængsel i 1 år og 9 måneder

Efter en retssag med både muskeltunge og litterære vidner faldt dommen i dag over digteren Yahya Hassan

Han er blevet idømt 1 år og 9 måneders fængsel for blandt andet at have skudt mod en 17 årig dreng.

Desuden får han en bøde på 40.000 kroner for en række overtrædelser af færdsels-, restaurant- og retsplejelov, og han får konfiskeret sin Mercedes og sin motorcykel. Han frakendes herudover retten til at føre motorkøretøj (udover knallert) i 1 år.

Endelig skal Yahya Hassan betale sagens omkostninger samt i alt 1848,98 kr i erstatning til forurettede.

Yahya Hassan og hans forsvarer modtog dommen på stedet.

I forvejen har Yahya Hassan siddet varetægtsfængslet siden marts i år, i alt næsten seks måneder.

Yahya Hassan var iklædt moderigtig blå habit og sorte, spidse sko. Han smilede til sin familie, efter dommen var afsagt, måske lettet over, at det ikke blev de 3 års fængsel, som anklageren havde krævet. Omvendt skal en Yahya Hassan, der har fået at vide, at ingen kan garantere hans sikkerhed i et fængsel, nu mindst otte måneder i fængsel, når varetægtsfængslingen med mere fratrækkes.

Mens dommeren gik udenfor og overvejede, om Yahya Hassan umiddelbart kan gå fra retten, til han senere skal afsone, eller om han skal blive i arresthuset, til han kan overføres til den sidste afsoning, kom Yahya Hassans søstre, begge i hvide jakker og lange bukser og tørklæde om håret, samt moren i en lang, grøn kjole og med sort tørklæde, op til Yahya Hassan og omfavnede ham.

Han besvarede kærligt og smilende omfavnelserne og talte med moren nogle minutter, inden de satte sig.

'Jeg pløkker dig'

Sagen handler om, hvordan Yahya Hassan den 20. marts i år, efter en periode med trusler på livet og et voldsomt overfald to dage før, medbragte en pistol og tog fra et sommerhusområde nord for Aarhus ud i sit gamle område i blokkene i Aarhus V efter pizza. Her stødte han på den forurettede 17-årige, og det udviklede sig til en episode, hvor Yahya Hassan skød, og den 17-årige blev ramt i hælen.

Den 17-årige har forklaret, at han ikke angreb Yahya Hassan, men ud af det blå blev konfronteret med en pistolviftende digter. Den 17-årige blev derfor bange og gik i adrenalinpanik.

For den udlægning taler et filmklip fra skudepisoden, optaget af den 17-årige selv, som holder sin iPhone foran sig og filmer store dele af episoden. Klippet, der har været afspillet flere gange under de to foregående retsmøder, viser, at Yahya Hassan har taget en pistol frem. Han peger den ned mod jorden, men råber flere gange:

»Jeg pløkker dig!«

Jaget vildt i månedsvis

Under retssagen har anklageren, Lars Petersen, plæderet for, at det ikke burde være nødvendigt at tage pistoler i bukselinningen, når man kører efter pizza. Man kan ikke tale om selvforsvar og nødværge på forhånd, lyder anklagemyndighedens argumentation.

Anklageren havde krævet ikke under tre års fængsel. Forsvaret frifindelse og – i tilfælde af dom – højst mellem 1 år og 3 måneder og 1 år og 6 måneder, hvoraf en del kunne gøres betinget.

Imod den 17-åriges forklaring har ligget et andet filmklip, som har understøttet forsvarerens forsøg på at få Yahya Hassan frifundet ud fra en paragraf om nødværge. Efter måneder med PET-vagter, trusler og overfald har Yahya Hassan været jaget vildt, lyder forsvarets udlægning, og klippet viser, hvordan det er den 17-årige, som forfølger Yahya Hassan. Det sker over flere meter og videre rundt om et hjørne, mens den forurettede, angiveligt panisk angste 17-årige, selv råber:

»Så skyd da. Jeg tror ikke, du tør. Jeg vil gerne se, at du skyder. Så skyd!«

På klippet ses en halvt bakkende Yahya Hassan, der forsøger at trække sig, mens han råber:

»Lad mig være. Jeg er knækket. Min arm er knækket. Jeg er truet, jeg er bange«.

Dommer Bodil Ruberg understregede da også i domsafsigelsen, at det var en formildende omstændighed, at forurettede havde råbt på en »stærkt provokerende måde« efter Yahya Hassan.

Hun godtog ikke forsvarets forklaring om, at Yahya Hassan var blevet angrebet, og det var Hassan selv, der ’valgte at gå tilbage og skyde’, sagde hun. Men hun afviste sammen med domsmændene, at der havde været tale om forsæt, og dermed blev Yahya Hassan ikke dømt efter straffelovens paragraf 245 om gro v vold, men for efter paragraf 252 at have skadet andre uden at have haft forsæt til det.

En digter i retten

Yahya Hassan har som varetægtsfængslet, siden han blev anholdt sidst i marts, været underlagt brev- og besøgs-kontrol, og med undtagelse af et enkelt udfald, hvor det lykkedes ham at få fat i sin tidligere forsvarers mobil, gå på Facebook og ringe til sin ekskæreste, har digteren hverken kunnet ringe frit eller optræde på de sociale medier, hvor han ellers har været ekstremt aktiv.

Yahya Hassan formodes i stedet at have arbejdet på sin anden digtsamling, og netop hans status som på en gang ghettodreng og digter har været en del af en retssag, hvor man i det ene minut har mødt vidner, der havde overarme på tykkelse med tanken på en Harley – og i de næste minutter taf bekendtskab med en slank, distingveret litterat fra Gyldendal.

Forlagets litterære direktør, Johannes Riis var indkaldt som et af de første vidner under retssagen. Han har forklaret, hvordan han med tiltagende bekymring i opløbet til skudepisoden kunne iagttage, hvad der skete omkring Yahya Hassan. Johannes Riis opfordrede Yahya Hassan til at genoptage den PET-beskyttelse, digteren selv havde frasagt sig, og Yahya Hassan holdt faktisk sådan et møde på Gyldendal.

Hvad der er blevet sagt, og hvordan det er blevet sagt, ved kun de tilstedeværende. Men i hvert fald fik Yahya Hassan ingen bodyguards.

Han var dermed hverken beskyttet mod fjender eller mod sig selv, da han den skæbnesvangre aften tog i Kappelvænget i det vestlige Aarhus. Pizzaerne fik Yahya Hassan aldrig. I stedet endte han i en ulykkeligt spektakulær retssag i byretten i Aarhus. Og nu altså flere måneder i et fængsel, hvor politiet ikke kan garantere hans sikkerhed.

Yahya Hassan skal fortsat sidde varetægtsfængslet i arresthuset, inden han kan overføres til fængslet. Det sidste han sagde, inden han blev fulgt af væbnede betjente ud af retten, var »Vi ses snart« til sin familie.