Tyrkiet står på den anden ende hver onsdag aften, når sultan Süleyman den Prægtige rider over tv-skærmen. Nogle elsker tv-serien for dens storladne fremstilling af osmannertiden, mens andre ikke kan holde ud at se den osmanniske guldalder sovset ind i dramaets sex, haremslir og alkohol. »Det er vigtigt for os at se på osmannertiden, og vigtigt, at de unge også kender den. Men der er for meget sex i den tv-serie«, siger Murat Cevahir, taxachauffør i Istanbul. I januar fik det tyrkiske tv-nævn over 80.000 klager over serien, hvilket er ny rekord selv i en nation af kritiske og ofte kritiserende tv-seere som Tyrkiet. Til sammenligning modtog nævnet i alt 64.000 klager over tv-programmer i løbet af ni måneder sidste år.
LÆS OGSÅ Anholdelse af journalister sender tyrkere på gaden
’Det prægtige århundrede’ (’Muhtesem Yuzyil’), som serien hedder, er den seneste krusning på den bølge af ottomania, der de senere år er skyllet ind over Tyrkiet.
Bygninger i osmannisk stil skyder op i Istanbul, osmanniske moskeer bliver renoveret, restauranter serverer mad lavet på osmanniske opskrifter, og tøjdesignere henter inspiration i imperietidens farverige gevandter. Det er ikke bare nyt lys på en historisk periode, det er også det første egentlige lys på et kapitel, der i det store hele har været indhyllet i mørke, fordi det har været ubekvemt for den tyrkiske stat at forholde sig til osmannertiden og dens religiøsitet. »For den tyrkiske republik er det osmanniske imperium en parentes i historien. Skolebøger om tyrkisk historie taler om tyrkerne, der kom fra Centralasien og frembragte flere civilisationer. Men den osmanniske periode, der varede 500-600 år, blev set som et tilbageskridt. Vi læste og hørte ikke meget om osmannerne i skolen i mange år, og det er faktisk ikke anderledes i dag. Nu er en forandring i gang på grund af den nye islamiske elite«, siger Etyen Mahcypyan, en fremtrædende armensk-tyrkisk intellektuel med en baggrund som både redaktør og leder af tænketanken Tesev. For meget sex I modsætning til Mellemøsten har islam ikke nogen hellige steder i Tyrkiet, så for det nye, velhavende og indflydelsesrige religiøse borgerskab er osmannertiden det vigtigste historiske bindeled til religionen, og det vil de gerne trække stærkere frem. Formålet med ‘Det prægtige århundrede’ er ifølge folkene bag at menneskeliggøre en af de vigtigste sultaner i den osmanniske periode, men det er ikke en fremstilling, der huer den tyrkiske regering.
