Samfundets sult efter viden og oplysning bliver bare større og større, og derfor skal aviserne have et højt fagligt indhold. Vedholdende kvalitet er avisbranchens redningsplanke, mener Karsten Ohrt, direktør for Statens Museum for Kunst. Og hvorfor skal sådan en kunstsnude mene noget om det, spørger man sig selv? Jo, fordi Karsten Ohrt er blevet formand for Politiken-Fonden og dermed sætter sig i spidsen for ejerskabet af et af Danmarks helt store mediehuse. LÆS OGSÅKunstens passionerede pragmatiker fylder rundt Politiken-Fonden har størsteparten af aktierne i Politiken Holding, som igen ejer halvdelen af JP/Politikens Hus, så det vil sige, at Karsten Ohrt overtager selve ejerrollen og sammen med bestyrelsen kan godkende eller forkaste chefredaktører på Politiken og Ekstra Bladet. Desuden deler fonden omkring 4 mio. kr. ud til almennyttige formål hvert år. Samtidig med at han træder op som formand for Politiken-Fonden, forlader han næstformandsposten for JP/Politikens Hus. Fondsbestyrelsen skal lade direktionen om forretningen, fortæller Karsten Ohrt i sit første interview som formand.
Ingen interessekonflikter Politiken møder ham på hans kontor på Statens Museum for Kunst. Højt hævet over det frosne Østre Anlæg, og første spørgsmål må blive, hvordan han på én og samme tid kan være direktør for statens store kunstmuseum og styre ejerskabet af et mediehus? Vil det ikke automatisk føre til diskussion om avisernes habilitet? »Altså Lars Munch (adm. dir. i JP/Politikens Hus, red.) er formand for Louisianas bestyrelse. Det er et lille land, vi lever i«, svarer han og forklarer, at staten tidligere har udredt, at der ikke skulle være en interessekonflikt. »Det modsatte bør også være tilfældet, så Politiken og Ekstra Bladet heller ikke ser en konflikt. Jeg passer mit arbejde, og de passer deres. Det er meget væsentligt for mig, at ingen af parterne blander sig i hinanden. Men der skal jo vælges nogen. Du kunne lige så godt sige, at fordi der sidder folk i bestyrelsen fra forsikringsbranchen eller fra arkitekturbranchen, kunne I ikke skrive om det. I forvejen er bladene så debatskabende, at de sørme også skal forholde sig kritiske over for, hvad jeg gør«. LÆS OGSÅDet definitive valgTager man sådan en som Erik Jacobsen, der er direktør fra Det Kongelige Teater og sidste år var voldsomt i ilden - hvis han samtidig sad i f.eks. Berlingskes bestyrelse, ville det så ikke se mærkeligt ud? »Nej. Det interessante er, at da jeg kom ind i aktieselskabet (JP/Politikens Hus), var vi tre humanister (inkl. Jacob Skovgaard-Petersen og Mette Kynne Frandsen, red.), der pludselig kommer ind i et tre milliarder kroners aktieselskab. Det er positivt, at kulturfolk også kan komme ind på sådanne poster og præge det. Jeg har præget det ved at tale om indhold - hvad vi gør, og hvad vores udfordringer er. Det er anderledes end dem, der sidder og tænker bundlinje hele tiden«. Er det mere værdibaseret? »Ja, det er klart. Det vil det være, og det er væsentligt for avisen, at der sidder nogen, der interesserer sig for det. Det er ikke uvæsentligt, at der er humanister og andre uden erhvervsmæssig baggrund, der kommer til at sidde i nogle bestyrelser i Danmark også«. Vælger sine kampeHvor står du så i forhold til en sagen om e-bogshandlen Saxo.com, som JP/Politiken ejer omkring 20 pct. af, og som er rykket i momsly i Luxembourg?

»Jeg skal ikke ind og have holdninger til, om det er rigtigt eller forkert. Der er et råderum i aktieselskabet om, at de tager beslutningerne - den slags små investeringer er op til direktionen og formandskabet. Det er kun store ting, som om man skal købe Berlingske eller TV 2, vi skal tage stilling til«.Fagbladet Journalisten har afdækket, hvordan størstedelen af personerne i sager om rufferi og menneskehandel har annonceret i Ekstra Bladet. De annoncekroner bliver en del af det overskud, som du skal sidde og dele ud. Hvordan har du det med den del af forretningen? »Det er jo ikke ulovligt. Ekstra Bladet reagerer, hvis man hører fra politiet, at der sker ulovligheder«. Ja, men når du snakker om, at du har et mere værdibaseret syn på tingene ... »Det er en forretning, der foregår i aktieselskabet. Der ligger nogle driftsmæssige ting, som vi ikke blander os i i fonden«. Så der er ingen værdimæssige overvejelser? »Det er sjovt, at du kører på de ting der. Jeg går ikke ind og blander mig i, at nu skal vi gøre det og ikke gøre det. Det har været en del af Ekstra Bladets forretning i årevis, og hvis vi går ind og blander os, så får vi store problemer«. JP og Politiken i slåskamp Karsten Ohrts vej ind i medieverdenen var i virkeligheden en tilfældighed. Erik Fischer, der var overinspektør ved kobberstiksamlingen, sad tidligere i Politiken-Fondens bestyrelse og udpegede Ohrt som sin efterfølger i 2002. Men da JP/Politikens Hus skulle have næstformand i 2008, blev Karsten Ohrt specifikt plukket ud til posten. Nu leder han alene fonden, hvis opgave er at »sikre og underbygge den fortsatte beståen af Dagbladet Politiken og Ekstra Bladet«. Men hvordan gør man det i en tid, hvor annonceindtægterne dykker synkront med salget af blade? Ifølge Karsten Ohrt er det selve fondsejerskabet, der sikrer aviserne. For så kan direktionen arbejde langsigtet uden at skulle overveje at blive solgt. Men med sit kendskab til forretningen JP/Politiken medgiver Karsten Ohrt, at det er en presset medieverden - og det bekymrer ham, at mangfoldigheden er truet, så lokale og regionale aviser kæmper for overlevelse: LÆS OGSÅStatens Museum for Kunst har fundet sin nye direktør »Museerne slår sig sammen, for de kan se, at små enheder ikke længere kan lade sig gøre - ligesom man har gjort med JP/Politiken - og diversiteten kan godt blomstre i sådan en ramme. Det er herligt at se Jyllands-Posten og Politiken slås med hinanden. Det er en af de ting, jeg har oplevet til møde med chefredaktørerne. Så sidder de og snakker hyggeligt med hinanden, og så går de hjem og skriver: »Hvad fanden er det for noget møg, du har lavet?««. Som fondsformand vil en af de største opgaver være at dele fire millioner kroner ud årligt - og her vil Karsten Ohrt fortsætte den stil, der er blevet lagt de seneste år, nemlig at der gives flere store beløb ud til markante satsninger. »Jeg har erfaring i at dele penge ud og gøre det på den rigtige måde. Vi skal finde den modus, så der er genkendelse i linjen. Fondens penge er til helt særlige ting, som f.eks. Politikens Litteraturpris. Jeg vil gerne gøre det mere tydeligt med større markante tilbud«.