Gårsdagens udgave af Ugeavisen Odense med en af byens borgere på forsiden. Ugeavisen er et af de lokalmedier, der udgør datagrundlaget i undersøgelsen.
Foto: Affotografering

Gårsdagens udgave af Ugeavisen Odense med en af byens borgere på forsiden. Ugeavisen er et af de lokalmedier, der udgør datagrundlaget i undersøgelsen.

Medier

Borgerne ønsker kritisk lokaljournalistik – men får det ikke

Selv om mange borgere ønsker en kritisk lokal-journalistik, er den kritiske og undersøgende journalistik stort set fraværende i de lokale nyheder, viser en ny rapport.

Medier

Når man slår op i lokalavisen, er det som oftest omtale af begivenheder eller hændelser i lokalområdet, man kan læse som nyheder. Og alt for sjældent kritiske historier. Selv om lokalbefolkningen faktisk efterspørger en dagsordensættende, kritisk og undersøgende journalistik.

Det er et af resultaterne i en ny undersøgelse af lokal- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder.

»Undersøgelsen viser tydeligt, at de her medier ikke gransker deres lokaleområde nok i dybden. I stedet for at være kritiske journalister får journalisterne rollen som kurator, der sorterer, hvilke begivenheder der skal præsenteres som nyheder«, forklarer Flemming Svith, der er en af forskerne bag undersøgelsen. Den er foretaget for Slots- og Kulturstyrelsen af forskerne Flemming Svift og Peter From Jacobsen fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i nyhedsdækningen af tre forskellige lokalområder, nemlig Esbjerg, Fredericia og Nordfyn, der i alt dækkes af 28 lokal- og regionalmedier.

Undersøgelsens resultater skelner ikke mellem de forskellige former for lokale medier.

På tværs af de 28 lokal- og regionalmedier blev der i løbet af fire dage produceret 2800 nyheder, hvoraf blot fire af disse kunne karakteriseres som værende kritiske, fortæller Flemming Svith.

Det kollektive vi

Ifølge undersøgelsen er det især nærheden til det lokale og til borgerne, der står i vejen for den kritiske journalistik.

»Journalisterne og redaktørerne er ofte bosat i det lokalområde, de dækker, og derfor identificerer de sig også med et kollektivt ’vi’, hvilket kan gøre det svært også at identificere sig med den kritiske, distancerede journalist«, siger Flemming Svith.

Journalisterne fortæller nyhederne på en måde, hvor de stort set gennemgående favoriserer lokalområdet

I undersøgelsen kommer dette til udtryk i den måde, lokaljournalisterne fortæller deres nyhedshistorier på, forklarer han:

»Journalisterne fortæller nyhederne på en måde, hvor de stort set gennemgående favoriserer lokalområdet og de favoriserer Danmark. Forstået på den måde, at nyhederne placerer et problems årsager uden for lokalområdet, og når et problem skal løses, placeres det inden for lokalområdet. Denne tendens får nyhederne til at fremstå lokalpatriotiske«.

»I undersøgelsen blev det tydeligt, at det at være en integreret del af det lokale liv og samtidig være kritisk er vanskeligt. De journalister, som boede i lokalområdet var langt mere lokalpatrioriske end de journalister, der boede lidt længere væk. De var mere objektive og neutrale«, siger han.

Medieforsker Søren Schultz Jørgensen, der har skrevet ph.d. om lokaljournalistik med udgangspunkt i Jysk Fynske Medier og som til daglig sidder i bestyrelsen for Fynske Medier, mener, at det er et klassisk dilemma for alle journalister, der er meget tæt på deres stofområde:

»Det er særlig svært som lokaljournalist at være kritisk, fordi man kan møde folk på gågaden dagen efter. Det er meget lettere at være nationalt medie, fordi man er på lang afstand fra de mennesker, man skriver til og om. Jo tættere man kommer på sit publikum, og jo hyppigere man møder dem på gaden, jo vanskeligere er det at være kritisk«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det er ansvarshavende chefredaktør ved JydskeVestkysten Peter Orry ikke enig i. Han mener derimod, at det er en fordel at lave kritisk lokaljournalistik i det område, man bor i, fordi man lettere kan opfange, hvor de gode kritiske historier gemmer sig.

»Jeg kan ikke genkende kritikken af, at vi bringer for lidt kritisk journalistik. JydskeVestkysten og mange lokale medier generelt laver ganske meget kritisk journalstik. Carl Holst-sagen startede i de lokale medier, og lige nu er Fyens Stiftstidende i gang med en kritisk dækning af påstået ulovlig kommunal støtte til private virksomheder. Selvfølgelig kunne vi lave mere, men det er et spørgsmål om prioritering, hvor vi både skal bringe kritisk journalistik og registrerende journalistik, hvor vi fortæller, hvad der sker lige nu i lokalområdet«, siger han.

»For mig er kritisk journalistik et udtryk for kærlighed til lokalområdet. Før man kan løse problemer, må man beskrive dem. Her på avisen har vi for nylig dækket en sag om en uddannelsesinstitution, der havde lavet meget ukorrekte timeangivelser til erhvervsstyrelsen i forhold til støtte til projekter. Der er mange eksempler på god kritisk lokaljournalistik«.

En sejlivet myte

Ifølge Søren Schultz Jørgensen er det også en sejlivet myte, at provinspressen er ukritisk.

»Det er nødvendigt at nuancere forståelsen for, hvad lokaljournalistik er, hvilke lokaler medier vi har med at gøre, og hvad det er for en slags journalistik, lokale medier skal producere«.

Lokaljournalistikken skal nemlig ifølge ham manøvrere i et farvand, der er langt sværere end det, de landsdækkende medier manøvrerer i.

»Lokale medier skal, netop fordi de udkommer lokalt, både skabe glæde og stolthed ved lokalområdet, samtidig med at de skal være kritiske. Og det er en meget vigtig pointe, så man ikke får en entydig diskussion af, at den ene slags presse er for kritisk og den anden for ukritisk. Mediet skal også skabe sammenhæng og troen på, at man kan blande sig i det lokale liv og få glæde af det. De lokale medier skal facilitere et fællesskab, og et fællesskab er ikke kun at forholde sig surt til dem, der træffer beslutninger. Det er også at skabe en følelse af, at vi hører sammen. Det er hamrende vigtigt, at medier formår at skabe den fællesskabsfølelse. Og som lokalt medie er det altafgørende«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et lokalt medie med for mange kritiske historier vil få den konsekvens, at borgerne ikke kan lide det sted, de bor, mener han. Og så er der ifølge Søren Schultz Jørgensen også stor forskel på, om det er i Odense Ugeavis, at borgerne mangler mere kritisk journalistik, eller om det er i Fyens Stiftstidende.

»Og der må jeg bare sige, at det vil komme meget bag på mig, hvis læserne mener, at en avis som Fyens Stiftstidende ikke er kritisk. Det er den i den grad. Derfor er man nødt til også at forkaste ideen om én slags lokaljournalistik. Lokal journalistik udkommer i mange forskellige former, og det er man nødt til at skelne imellem, hvis man vil rette kritik af den«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce