Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Den danske udgave af mediebilledets polarisering har taget flere store historiske sving.
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)

Den danske udgave af mediebilledets polarisering har taget flere store historiske sving.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jacob Mollerup: Danmark har det mest polariserede mediebillede i Norden

Mediebilledet polariseres, når mange aktører jagter deres kernepublikum ved at tilbyde værdifællesskaber og bekræftelse. Men hvem fylder hullet på midten? Kender public service sin besøgelsestid?

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der går ikke en dag uden en ny historie om polariseringen af det amerikanske mediebillede og Trumps angreb på de medier, der ikke roser ham. Et alvorligt historisk opgør med vidtrækkende konsekvenser. Og en strid, der samtidig fjerner fokus fra mange andre vigtige politikområder.

Tirsdag viste en ny måling fra SurveyMonkey, at den amerikanske befolkning er splittet i det seneste opgør mellem præsidenten og CNN. Blandt republikanerne er det 89 pct., der anser Trump for mest troværdig. Blandt demokraterne er det modsat 91 pct., der tror mest på CNN.

Politiken havde en periode, hvor meningerne var ved at vinde over journalistikken, men pendulet svingede tilbage igen

Opgøret er sat i perspektiv i den seneste ’Digital News Report 2017’ fra Reuters Institute i Oxford. Med udgangspunkt i online-medierne kortlægges polariseringen i en række store lande. Ikke overraskende ligger USA i front. Få venstreorienterede (’liberals’ i USA-terminologi) følger Fox. Få højreorienterede læser The New York Times. Osv.

Det mønster kan selvsagt genfindes mange steder, men det er særligt ekstremt i USA. Samtidig ligger de førende netmedier – opgjort efter deres brugeres politiske orientering – et godt stykke fra centrum. Der er blevet tomt på midten. Der er ikke længere store medier, der har en bred anerkendelse og en politisk blandet skare af brugere.

Blandt de lande der har et mindre polariseret mediebillede er bl.a. de nordiske lande, Tyskland, Nederlandene, Irland og Portugal. Danmark ligger nogenlunde midt i feltet, men dog som det mest polariserede blandt de nordiske lande.

I Norge er den stærke midte domineret af de store avisers nyhedssites, der med VG Nett i spidsen formår at samle et relativt bredt publikum. I andre lande er det public service-stationerne, der sikrer en stærk midte.

Den danske udgave af polariseringen har taget flere store historiske sving. I en stor del af forrige århundrede havde Danmark en partipresse, hvor man i større byer ofte kunne vælge mellem fire aviser med hver sit politiske ståsted. Under 1960’ernes bladdød og tv’s øgede rolle satsede de mest succesrige aviser primært på idealerne om journalistisk kvalitet og objektivitet.

For at få bredere appel blev det partipolitiske gradvist nedtonet, og avisernes slogans var ikke til at slå sig på. Ud over at herværende avis var levende, bød Jyllands-Posten sig til ’hvis De vil vide mere’, og Berlingske ’hvis du vil videre’. Og hvem ville ikke gerne det. Kampen gik så vidt, at en del af debatten sidst i 90’erne handlede om, at de tre morgenaviser var blevet for ens.

Det blev der som bekendt rådet gevaldigt bod på i det følgende årti. Det skyldtes ikke bare Muhammed-krisen. Presset på avisernes forretningsmodel betød, at det gav mindre mening at satse på den store udbredelse for at kunne sælge mange annoncer. I stedet blev der satset mere på de kernelæsere, der var villige til at betale for et unikt journalistisk produkt. Det trak i retning af mere profilerede aviser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hver avis har haft sit hyr med at finde den rette balance. Jyllands-Posten fik sit store interne opgør om Flemming Rose. Politiken havde en periode, hvor meningerne var ved at vinde over journalistikken, men pendulet svingede tilbage igen. Berlingske prøvede at lave sin værdipolitiske markering ved at lade ’Groft Sagt’-stemningen brede sig. Efter at gassen gik af den ballon, er avisen nu ved at genopfinde sit borgerlige jeg.

Mens de store aviser kæmper indbyrdes om at gøre sig relevante og vellidte blandt et købedygtigt publikum, er de samtidig rørende enige om, at især DR skal holde sig fra en stærk nyhedsdækning på nettet.

Set i perspektivet fra Reuters-rapporten er spørgsmålet, om netop en stærk og saglig public service-station (også på nettet) kan styrke midten i et sundt mediesystem. Hvordan det gøres uden at svække frie, private medier, er det berømte gode spørgsmål.

BBC kæmper med at finde sin melodi og har netop fremlagt en ny plan, der lover et langt større og bredere udbud i den bedste sendetid og en meget stor satsning på det børne-tv, der er så voldsomt presset af både kommercielle broadcastere og fra YouTubes svimlende udbud af argt skidt og god kanel. BBC prøver at markere sig med det store kvalitetsudbud, der kan styrke midten i et polariseret marked.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden