Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Der skal ifølge ledende danske mediefolk mere fokus på, at Google og Facebook løber med pengene.
Foto: Anita Graversen

Der skal ifølge ledende danske mediefolk mere fokus på, at Google og Facebook løber med pengene.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jacob Mollerup: Disse vigtige mediespørgsmål mangler at blive stillet - ifølge mediecheferne selv

Ledende branchefolk savner især fokus på dem, der løber med pengene. Google og Facebook står øverst på listen.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad ledende mediefolk har på hjerte, skulle man vel mene, de jævnligt har mulighed for at få udtrykt i deres respektive medier. Men den slags smålige betragtninger trives ikke på webmediet Mediawatch.

Her giver redaktionen i disse uger en snes danske medieprofiler en ekstra chance for at komme til orde. Sommerenqueten stiller bl.a. denne opgave: »Hvilket mediespørgsmål mangler at blive stillet?«.

Det er – helt alvorligt – en meget sjov øvelse.

Men først en disclaimer: Dette handler slet ikke om kvindefodbold. At dansk kvindefodbold omsider har fået sit store og velfortjente mediegennembrud – og for første gang i den hjemlige tv-historie har leveret ugens fire mest sete udsendelser – er åbenbart ikke kommet bag på nogen.

Samarbejdet har været problemfyldt, og annonceflugten fortsætter

I stedet falder de efterlyste spørgsmål primært på tre andre områder. For det første handler det om den kolde kendsgerning, at danske medier hvert år må se Facebook og Google løbe med danske annonceindtægter i milliardklassen.

Chefredaktør Erik Bjerager fra Kristeligt Dagblad spørger: »Hvordan sikrer vi som samfund, at de store giganter Google og Facebook betaler skat i Danmark af de summer, som de trækker ud af mediemarkedet?«.

Bjerager – der i en årrække var præsident for World Editors Forum – fremhæver også spørgsmålet om, hvordan samfundet i det hele taget kan kontrollere det duopol, Google og Facebook har skabt.

Chefredaktør Lisbeth Knudsen fra Mandag Morgen efterlyser i den forbindelse spørgsmålet om, hvorfor branchen er »... så hamrende dårlig til at arbejde sammen«, når de virkelige konkurrenter hedder Google og Facebook. Hun henviser til, at nationale medier i andre europæiske lande er langt bedre til at samarbejde. Også flere andre af enquetens mediepinger fremhæver behovet for at diskutere de amerikanske tech-giganters afgørende rolle.

Der er en pointe i, at netop det tema tages op igen. De bagvedliggende problemer har været kendt i årevis, men ofte har man i ledende mediekredse mødt en stærk modvilje mod at begræde følgerne af ny teknologi og ny konkurrence. Fokus har logisk nok været på selv at finde nye løsninger. Samtidig har mange medier været dybt involveret i konkrete samarbejder med både Facebook og Google.

Men samarbejdet har været problemfyldt, og annonceflugten fortsætter. Samtidig er ledende europæiske mediechefer – ikke mindst Springers Mathias Döpfner – gået ind i en offensiv for fair konkurrence. En opmuntring har det også været, at EU med Margrete Vestager p.t. har en konkurrencekommissær, der ikke tøver med milliardbøderne.

Selv om udvikling af egne løsninger og eget indhold er det centrale, kan der derfor spores voksende opbakning til et modangreb på tech-giganterne, når det gælder skat og fair konkurrence. Selv om det næppe vil føre til grundlæggende ændringer, er problemerne så centrale, at forsøget må gøres. Selv undgår Facebook og Google som bekendt helst de diskussioner – deres topchefer vil meget hellere tale om ny global vækst og nye teknologier, som de netop gør det i Politikens serie ’Giganterne’.

Debatten får i øvrigt nyt input, når en forskergruppe i midten af september leverer en større rapport til Slots- og Kulturstyrelsen om netop de internationale aktørers betydning for det danske mediemarked.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Andre af mediefolkenes efterlysninger i enqueten handler om mediepolitik – et aktuelt emne, da det nuværende medieforlig udløber i 2018.

Fhv. chefredaktør – nu forlagsdirektør – Olav Skaaning Andersen er blandt dem, der efterlyser mediepolitisk aktion: »Hvorfor sker der ikke snart en gennemgribende revision af mediestøtten, så den nærmer sig virkelighedens digitale verden?«.

Politikens chefredaktør, Christian Jensen, er mere direkte: »Hvornår indfører politikerne nul-moms på digitale udgivelse i Danmark?«.

Svaret er antagelig, at det kommer inden for et par år. Alt andet vil i det mindste være ulogisk.

Men, men. Man kan ikke spørge en gruppe ledende profiler fra primært private medier om ret meget, uden at DR flere gange kommer på banen som et problem. Således også her. Ud over ønsker om mindre DR sætter Berlingskes chefredaktør Tom Jensen spørgsmålstegn ved en DR-kampagne, der har fremhævet DR’s uafhængighed. Det er noget sludder, mener Jensen. Det har han forhåbentlig uret i.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden