Harvey er en mediedarling. Tv-nyhederne svømmer bogstavelig talt over med reportager. Med amerikanske stationers væg til væg-dækning er der masser af materiale at tage af. Der er gode billeder i høj vandstand. Et par danske korrespondenter kan også relativt billigt sendes ned og finde texanere, som vi kan identificere os med.
Ud fra en nøgtern betragtning er der selvsagt langt alvorligere aktuelle katastrofer i denne verden. Oversvømmelserne i Bangladesh, Nepal og Indien er værre, men ingen af dem er lavet af det stof, der skaber en vestlig mediestorm så stor som Harvey.




























