Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

De fleste unge vil gerne holde sig ajour, men har ikke råd til at abonnere på landets store netaviser. I stedet forfalder de til »junk news« på de sociale medier, mener iværksætterne bag Zorter.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad vil du betale for en artikel? To unge iværksættere vil bekæmpe fake news med dansk nyhedsplatform til unge

Drevet af frustration over at hamre pander mod betalingsmure vil tjenesten Zorter indføre stykbetaling for kvalitetsnyheder. Medier har alt at vinde, mener eksperter.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Generationen er ikke just vokset op med at få den samme morgenavis ind gennem brevsprækken. De unges læsning af nyheder foregår digitalt og især på de sociale medier, og generationen under 35 år er vænnet til, at et bredt udvalg af musik, film og tv-serier fås let og billigt på en digital tjeneste.

Men et bredt udvalg af indhold fra danske kvalitetsmedier er hverken let eller billigt at få adgang til. Politiken, Berlingske, Børsen og Jyllands-Posten; alle dagblade reserverer deres unikke indhold på netaviserne for de betalende abonnenter. Kvalitetsjournalistik koster penge at lave, men modellen imødekommer hverken de unges behov eller pengepung, og derfor har to studerende fra Aarhus Universitet udviklet tjenesten Zorter.

»Vi og de fleste på vores alder tilbringer det meste af vores tid på sociale medier, og det er primært her, vi konsumerer vores nyheder. Men det helt store problem er, at betalingsmure koster at komme igennem, og hvis man skal betale, hver gang man møder en interessant artikel fra forskellige mediehuse, er det økonomisk svært at følge med. For de unge mangler der en nem og overskuelig betalingsmodel og en mulighed for at personificere sit indhold med fokus på den rene nyhedsoplevelse«, siger 25-årige Mohammad Imad Honeini, stifter af Zorter.

Design din egen avis

Han og den 28-årige medstifter Morten Tvorup Olesen har en prototype af tjenesten klar. Og hvis landets mediehuse ellers vil levere artikler til platformen, er det realistisk at lancere den for de første brugere allerede i 2019.

Konceptet er, at man som bruger udvælger sine foretrukne danske medier og de emner, som man interesserer sig for. I smartphoneappen får brugeren så et nyhedsfeed, der er skræddersyet til den enkeltes ønsker. Der er intet fast abonnementsbeløb, men brugeren tanker løbende op med såkaldte læsemønter.

I virkeligheden har vi tyvstjålet elementer fra alle de forskellige succesmedier i tech-branchen i udviklingen af vores platform

Zorter forventer en cirkapris på 2-5 kroner, alt efter om det er en kortere nyhedsartikel eller en længere feature. Men brugeren kan også undgå at betale ved i stedet at blive eksponeret for en længere reklamevideo. På den måde minder konceptet om Spotify, hvor brugeren selv kan betale for musikken eller få afbrudt sin lytning af reklamespots.

»På en måde er det lidt som Spotify, på andre måder mere som YouTube; i virkeligheden har vi tyvstjålet elementer fra alle de forskellige succesmedier i tech-branchen i udviklingen af vores platform. Men vi adskiller os også, fordi vi rent faktisk tager hensyn til indholdsproducenterne, til mediehusenes brand og abonnementsmodeller«, siger Morten Tvorup Olesen.

Han henviser til, at brugerens eller annoncørens betaling kanaliseres tilbage til nyhedsmedierne. Samtidig får bladhusene adgang til data om brugernes adfærd, og Zorter vil alene fungere som et ydre lag, så hver enkelt netavis stadig får sine klik og får eksponeret sine annoncer.

To virksomme jyder mod techgiganterne

De to iværksættere læser begge en master i corporate communication ved Aarhus Universitet, men kan ikke fremvise den fjerneste erfaring fra mediebranchen på deres cv’er. De har kastet sig »hovedkulds« ud i projektet, men har undervejs mødt så megen opbakning, at det har givet dem stadig mere blod på tanden.

De to jyder vil tage kampen op om de unges tid og opmærksomhed med de dominerende tech-giganter Facebook og Alphabet, der står bag Google og Youtube.

PR-foto/Zorter
Foto: PR-foto/Zorter

Der er nemlig akut behov for et ansvarligt dansk alternativ, mener de, for at modgå fake news og det, de kalder »junk news«. Derfor vil Zorter alene være distributionskanal for danske medier og kun dem, der er underlagt medieansvarsloven.

»Mange unge siger, at de egentlig ikke bryder sig om at bruge sociale medier til at læse nyheder, men alligevel er det de sociale medier, de logger ind på, når de går i gang med deres nyhedslæsning. Vi er ikke et medie, der selv skal værne om den objektive sandhed, men vi vil gerne være den alternative tech-platform, der giver ansvarlige medier muligheden, uden at de skal kæmpe om opmærksomheden med alt mulig andet indhold og ondsindede aktører«, siger Morten Tvorup Olesen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stockholmsyndromet

Konceptet og tankerne bag Zorter nyder opbakning fra Lisbeth Knudsen, der er tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Tidligere overvejelser om at lave en fælles digital aviskiosk herhjemme er strandet i uenighed, men Lisbeth Knudsen mener, at tiden er moden nu.

»Hvad er skaden ved at gå ind i det her? Projektet henvender sig til en målgruppe, som de gamle mediehuse traditionelt har meget svært ved at fange. Der er ingen tegn på, at det vil kannibalisere den traditionelle forretning, og der er nye indtægtsmuligheder i det. I sig selv vil det ikke redde økonomien, men småører har også ret, hvis det fører til, at man opbygger en relation til de nye målgrupper«, siger Lisbeth Knudsen.

De danske mediers forhold til Facebook og Google kan populært sagt sammenlignes med Stockholmsyndromet, hvor et offer ender med at falde for sin gidseltager. Tech-giganterne snupper både brugernes tid og annoncørernes penge, men mediehusene har gjort sig afhængige af konglomeraternes infrastrukturer. En undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2016 viste, at blot 2 af 10 besøg på de danske netaviser kom fra kernelæsere, mens resten primært var trafik fra sociale medier og Google.

Mikkel Flyverbom, professor i digital transformation ved CBS, ser Zorter som et spændende projekt, fordi det kan modgå det ulige forhold mellem de traditionelle medier og tech-giganterne.

»Mediehusenes tilgang til eksempelvis Facebook har været præget af en vis hovedløshed. De har ikke haft fokus på, at de giver slip på relationen til deres læsere og de data, som man kan forstå sine læsere igennem. Zorter er også en mellemmand, men medierne får til gengæld noget igen i form af betaling, relation og kontrol, hvilket de jo ikke får fra Facebook«, siger Flyverbom.

Fraværet af kontrol blev mærkbart i januar, hvor Facebook ændrede sin algoritme og nedprioriterede alle opslag med nyhedsartikler. Fra den ene dag til den anden betød det et drastisk fald i antallet af brugere på de danske netaviser.

JP/Politiken kan ikke se fidusen

Nystartede Zorters liv står og falder med opbakning fra de landsdækkende medier. Indtil videre har den næststørste mediekoncern, Jysk Fynske Medier, indledt en »konstruktiv dialog«, siger Jan Schouby, chefredaktør for Århus Stiftstidende:

»Modellen virker meget spændende. Vi kan have 4.000 på vores side, som bremses af betalingsvæggen og blot to køber et abonnement. Man kan jo være interesseret i AGF og ville læse alt om det, men samtidig vil man måske også have Politikens kulturdækning. Jeg tror, modellen passer godt til fremtidens nyhedsforbrug, hvor folk er vant til at vælge og vrage«.

Mere skeptisk er den største aviskoncern herhjemme, JP/Politikens Hus. Koncernchef Stig Ørskov skriver i en mail:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi er ekstremt optaget af at undgå, at der kommer unødvendige lag mellem de enkelte medier og læserne. Mellemmænd ender som oftest med at være et fordyrende led, og de ender som regel med at ville kontrollere relationen til læserne. Det har vi blandt andet set med de sociale medier. For medier, der har svært ved at få læserne til købe deres indhold, kan det måske godt være en god idé. Men for kvalitetsmedier med engagerede læsere kan jeg ikke se fidusen«.

Stig Ørskov fremhæver desuden, at en lang række kvalitetsmedier oplever en »bemærkelsesværdig vækst« i salget af digitale abonnementer:

»For eksempel har Politiken nu så stor fremgang i sit digitale indholdssalg, at det samlede indholdssalg vokser. Det er ret enestående og meget glædeligt – ikke mindst fordi der også kommer mange unge abonnenter til«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden