Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Oliver Schröm, chefredaktør på Correctiv i Tyskland - risikerer bøde eller fængsel for afsløring af svindel med udbytteskat.

Oliver Schröm, chefredaktør på Correctiv i Tyskland - risikerer bøde eller fængsel for afsløring af svindel med udbytteskat.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tysk anklager vil straffe Politikens samarbejdspartner i afsløringer om udbytteskat

Chefredaktør risikerer fængselsstraf for industrispionage, fordi han afslørede, hvordan en bank i Schweiz plyndrede tyske skatteydere.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En tysk journalist risikerer bøde eller ligefrem fængselsstraf for at have medvirket til de afsløringer om spekulation og svindel med udbytteskat i europæiske lande for 410 milliarder kroner, som blandt andre Politiken bragte i oktober og november i år.

Oliver Schröm er chefredaktør for researchgruppen Correctiv i Berlin. Han var centrum i et samarbejde mellem 19 medier i 12 europæiske lande - blandt dem DR og Politiken - som for første gang afslørede, at et par håndfulde hovedmænd, med hjælp fra en stribe af verdens største banker og fornemme advokatfirmaer, havde samarbejdet om plyndre en række europæiske landes statskasser.

Nu er Oliver Schröm sigtet af statsadvokaten i Hamburg efter en paragraf, som handler om industrispionage. Bliver han dømt, er straffen bøde, eller i værste fald fængsel i op til tre år.

»Et alvorligt wake-up call«

»Dem der bringer den slags oplysninger frem skal ikke straffes - de skal belønnes«, siger Jeppe Kofod (S), medlem af Europaparlamentet, hvor han har stået i spidsen for to udvalg, som har undersøgt skattesvindel.

»Afsløringerne i udbyttesagen var et alvorligt wakeup-call til samfundet, oplysningerne har kæmpestor samfundsmæssig betydning. Bagmændenes metoder kom frem i lyset, og myndighedernes svigt blev udstillet. Det er hævet over tvivl, at det har stor offentlig interesse«, siger Jeppe Kofod.

Sagen mod Oliver Schröm stammer fra Schweiz. Hans afdækning af spekulation og svindel med udbytteskat begyndte med interne dokumenter fra den schweiziske bank J. Safra Sarasin i 2014.

Anklagemyndigheden i Schweiz indledte en efterforskning mod Schröm samme år, men overgav i marts i år sagen til anklageren i Hamburg, som har accepteret at sigte journalisten efter en bestemmelse i tysk lov, som straffer videregivelse af oplysninger, der kan betragtes som forretningshemmeligheder - i dette tilfælde altså bankens metoder til at få udbytteskat refunderet uden at være berettiget til det, samt de responsa fra advokater, som blåstemplede metoderne.

Dem der bringer den slags oplysninger frem skal ikke straffes - de skal belønnes.

»Et angreb på pressefriheden«, siger David Schraven, udgiveren bag Correctiv, hvor Oliver Schröm er chefredaktør.

»Afsløringerne viste, at skatteyderne blev plyndret, og nu bliver vi sat under anklage. Det er absurd«, siger David Schraven.

Ytringsfriheden er beskyttet

Hvis Oliver Schröm ender med at blive dømt i Tyskland, kan han sandsynligvis i sidste ende blive frifundet, hvis han indbringer sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, vurderer Sten Schaumburg-Müller, professor ved Syddansk Universitet og ekspert i mediejura.

Loven, som Schröm er sigtet efter, skal ses i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions bestemmelse om ytringsfrihed, mener han.

»Det virker oplagt at menneskerettighedsdomstolen i en sag som denne vil beskytte ytringsfriheden, fordi der er tale om videregivelse af oplysninger i almenhedens interesse«, siger Sten Schaumburg-Müller.

Lukker munden på whistleblowere

En ringe trøst, mener Jeppe Kofod, medlem af Europaparlamentet.

»Hvis man skal hele vejen op gennem retssystemet i sit hjemland, og til sidst have sagen behandlet ved Menneskerettighedsdomstolen, er der gået frygtelig lang tid, og imens skal man leve med konsekvenserne af en dom. Det er de facto at lukke munden på whistleblowere, og dem, der bringer whistleblowernes oplysningerne frem til offentligheden, siger Jeppe Kofod.

Et direktiv om beskyttelse af whistleblowere, som har været diskuteret siden sagen om LuxLeaks i 2014, er på vej gennem EU-systemet, og vil betyde forbedringer, siger Jeppe Kofod.

»Det nye direktiv er nødvendigt, fordi beskyttelsen af whistleblowere i de enkelte landes lovgivning er enten ikke-eksisterende eller rystende ringe«, mener han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden