0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyhed – quiz mod Politikens redaktion i JuledystenTag quizzen

Danskerne vil have Facebook til at fjerne falske nyheder - ikke nøgenhed

Men skal Facebook gribe mere ind over for sine brugere, eller er det et angreb på ytringsfriheden? Eksperterne er uenige.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Richard Drew/AP
Foto: Richard Drew/AP

Skal Facebook have lov til at definere, hvad der er sandt og falsk, hvad der er krænkende eller ikke-krænkende

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal Facebook fjerne falske nyheder, når for eksempel russiske medier eller troldehære forsøger at sprede misinformation om Danmark eller EU? Ja, mener 6 af 10 danskere.

Og skal Facebook gribe ind, når nogen kommer med hadefulde ytringer om eksempelvis muslimer, jøder eller feminister? Ja, mener hver anden dansker.

Det viser en måling, som Megafon har gennemført for Politiken og TV 2 Nyhederne.

Og de tal er de glade for i foreningen Digitalt Ansvar, der netop arbejder for at stoppe falske nyheder, hadefylde ytringer og krænkelser på sociale medier. Foreningen forsøger at få sociale medier som Facebook til at tage et større ansvar for, hvad der foregår på siderne, end de gør i dag.

»Tallene viser, at folk har fået øjnene op for de negative sider ved sociale medier med personangreb og misinformation i den offentlige debat. Nu begynder man at stille krav til dem«, siger næstformand Ask Hesby Krogh.

Der har været alt for mange sager, hvor Facebook er blevet brugt til at påvirke valg, sprede antisemitisme, opfordre til vold eller sprede racistiske holdninger eller dybt krænkende billeder.

Det sidste skete i den såkaldte Umbrella-sag, hvor 1.000 danske unge er sigtet for at have delt seksuelt krænkende materiale. Foreløbig er 8 dømt.

»Facebook skal have styr på deres egen butik og fjerne alt ulovligt indhold – som minimum når de bliver gjort opmærksom på, at det ligger der. Og så bør de også lægge en redaktionel linje for, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt på Facebook«, siger Ask Hesby Krogh.

Fjern porno

Megafonmålingen viser desuden, at 37 procent af danskerne mener, at al porno – også selv om den er lovlig – bør fjernes fra Facebook. 19 procent mener, at alle billeder og videoer med nøgenhed bør fjernes. Og hver fjerde vil have fjernet politiske reklamer.

Målingen viser ifølge Rikke Frank Jørgensen, der forsker i vores rettigheder på nettet på Institut for Menneskerettigheder, at mange brugere er villige til at give Facebook et stort mandat til at fjerne indhold fra platformen.

»Jeg er overrasket over, at der er så mange, som synes, at Facebook skal fjerne så relativt meget og gå ind og træffe afgørelser om, hvad man må og ikke må sige og gøre«, siger hun.

Rikke Frank Jørgensen hæfter sig især ved, at det er falske nyheder, porno og andet indhold, der ikke er ulovligt, som danskerne vil have Facebook til at fjerne. Det skyldes formentlig et praktisk hensyn, vurderer hun.

»Man bryder sig ikke om, at der foregår mere eller mindre ubehagelige ting på Facebook, hvor måske ens børn befinder sig. Og så tænker man, hvis ikke Facebook selv fjerner det, hvem skal så«, siger hun.

Problemet er bare, at Facebook er en privat virksomhed, som borgerne ingen demokratisk mulighed har for at kontrollere.

»Det er problematisk, at en privat virksomhed sætter rammerne for store dele af den offentlige debat«, siger hun.

Hvad er krænkende?

Kandidatstuderende i filosofi ved Københavns Universitet, forfatter Anne Mette Lauritzen, udgav i efteråret sammen med professor Frederik Stjernfelt bogen ’Dit opslag er blevet fjernet – techgiganter og ytringsfrihed’.

Facebook kan meget hurtigt udvikle sig til et censurredskab

Hun advarer mod at følge danskernes ønske om, at Facebook griber mere ind og fjerner falske nyheder og hadefulde ytringer. Grænserne for, hvad der er sande og falske nyheder, er flydende, det samme er grænserne for, hvad der er hadefulde ytringer og krænkelser, fremhæver hun.

»Man tror, at det er nemt at fjerne den slags. Men hverken fake news eller hadefulde ytringer har en fast definition. Hvis vi giver Facebook ret til at fjerne de to kategorier, giver vi også Facebook ret til at definere, hvad der er sandt, og hvad der er falsk, hvad der er krænkende, og hvad der ikke er krænkende«, siger Anne Mette Lauritzen.

Facebook fjerner allerede opslag og lukker profiler, fordi nogle grundløst beskylder andre, de er politisk uenige med, for hadefulde ytringer. Men Facebooks indgriben er alt for vilkårlig, ligesom det er uklart, på hvilket grundlag Facebook sletter indlæg eller giver folk karantæne, mener Anne Mette Lauritzen:

»Facebook kan meget hurtigt udvikle sig til et censurredskab for politiske modstandere«.

Hun kritiserer også Facebook for at bruge alt for meget energi på klager over nøgenbilleder, ironi og nedsættende ytringer i stedet for at fokusere på direkte trusler, chikane og opfordring til vold, som er ulovligt i de fleste lande.

For eksempel greb Facebook ikke ind over for den slags i forbindelse med forfølgelsen og drab på rohingyamuslimer i Myanmar.

Annonce

»Vi skal kræve, at Facebook griber ind over for kriminelt indhold som trusler og voldsopfordringer. Det er ikke subjektive gummikategorier som fake news og hatespeech, men derimod objektive og juridiske kategorier. Så ved alle brugerne, hvad der er tilladt og ikke tilladt«, siger Anne Mette Lauritzen.

Mere overvågning

Ask Hesby Krogh fra Digitalt Ansvar er ikke enig. Han mener derimod, at vi skal forlange samme form for redaktøransvar af Facebook, som gælder eksempelvis Politiken og Berlingske.

»Redaktøransvar er ikke det samme som at knægte ytringsfriheden eller indføre censur, for så kan man beskylde Politiken for det samme. Hvis Facebook som privat medie ikke vil finde sig i, at der bliver skrevet ’nigger’, så er det Facebook, der bestemmer det. Og jeg tror, Facebook er nødt til at redigere mere end trusler og vold fra, hvis de ønsker, at folk skal forblive på Facebook«, siger han.

En måling fra Danmarks Statistisk i sommeren 2016 viste, at 50 procent af danskerne ikke deltager i debatten på Facebook, fordi tonen er for hård.

Digitalt Ansvar ønsker, at Danmark skal lade sig inspirere af Tyskland, hvor Facebook skal fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, efter at Facebook er blevet gjort opmærksom på det.

»Det kræver, at Facebook har flere ansatte til at overvåge vores brug af Facebook, og hvad vi siger. Det ansvar må Facebook tage på sig«, siger Ask Hesby Krogh.


Læs mere:

Læs mere