Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Facebook, Apple og andre techgiganter har en lang tradition for at censurere billeder med eksempelvis bare bryster.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rød blok bakker op om skattekrav til techgiganter, men: Offensiv fra S mod sociale medier kan føre til mere censur

Socialdemokratiet vil gøre sociale medier ansvarlige for det indhold, der bliver spredt på tjenesterne. Det forslag bakkes op af rød blok, mens Alternativet er bange for, at det kan føre til mere censur.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette Frederiksen får opbakning fra rød blok til sin ambition om, at Danmark skal gå i spidsen i EU for at få indført en beskatning af Google, Facebook og andre techgiganter.

»Det lyder som en rigtig god idé. Det har været fuldstændig horribelt at se, hvordan regeringen har modarbejdet det i EU. Vi ser gerne, at de bidrager til velfærdssamfundet«, siger SF’s medieordfører, Jacob Mark. Samme melding kommer fra Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet.

Mens SF og Enhedslisten også mener, at Danmark om nødvendigt skal gå enegang i EU, er det en dårlig idé, siger Alternativet.

Vi er bange for, at det vil føre til censur på samme måde, som Facebook i dag ikke tillader bare bryster

»Det giver ikke mening. Vi skal arbejde på en europæisk løsning. Og der er gode muligheder«, siger medieordfører Rasmus Nordqvist.

De radikale og SF er også enige i, at de sociale medier skal pålægges et ansvar for de ytringer, der bliver delt på dem.

»Man skal ikke kunne slippe af sted med opfordringer til terror. De skal pålægges at gribe ind over for det, der er ulovligt at ytre herhjemme«, siger Jacob Mark.

Til gengæld er Alternativet og Enhedslisten noget betænkelige ved at pålægge sociale medier som Facebook, YouTube, Twitter og Snapchat samme ansvar for indholdet, som er pålagt avisredaktører.

»Vi er bange for, at det vil føre til censur på samme måde, som Facebook i dag ikke tillader bare bryster. For at være på den sikre side vil de hellere fjerne for meget end for lidt. Så hvordan sikrer vi os, at de ikke forbyder for meget? Og hvem skal definere, hvad der er hadtale?«, siger Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard.

Partiet mener i stedet, at man bør have en domstolslignende instans, der kan gribe ind meget hurtigt. For partiet vil gerne have en bedre regulering end i dag.

Alternativet har samme bekymring. Rasmus Nordqvist mener ikke, at man kan påtvinge sociale medier samme redaktøransvar, som eksempelvis aviserne har.

»Sociale medier fungerer ved, at vi selv lægger ting op. Sådan er det ikke på en avis, hvor man tager stilling til indholdet«, siger han.

Alternativet er også bekymret for, at man giver de sociale medier for stor magt, hvis man laver regler og så lader det være op til dem at vurdere, hvad der skal fjernes.

»Men jeg synes, det er en vigtig problemstilling at tage op. Jeg har bare endnu ikke hørt det rigtige bud på, hvad man kan gøre ved det«, siger Rasmus Nordqvist.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden