Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kun en mindre del af danskerne følger folketingspolitikerne på de sociale medier. På billedet ses de to statsministerkandidater, 
Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V), der til sammen har flere end en kvart million følgere på Facebook.
Foto: Jens Dresling

Kun en mindre del af danskerne følger folketingspolitikerne på de sociale medier. På billedet ses de to statsministerkandidater, Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V), der til sammen har flere end en kvart million følgere på Facebook.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er der nogen, der lytter, når Løkke og Frederiksen taler på Facebook?: De fleste vælgere undgår politikernes opslag på sociale medier

Trods stor politisk aktivitet på sociale medier er det kun et mindretal af vælgerne, der følger politikerne.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke udsigt til, at de politiske partier i den forestående valgkamp skal skrue ned for tv-dueller og traditionelle interviews og i stedet satse på de sociale medier for at få vælgere i folden.

For det er kun en mindre del af danskerne, der følger folketingspolitikere på Facebook og Twitter. Og de færreste har lyst til selv at deltage i politiske diskussioner på de sociale medier.

Det viser en undersøgelse af vælgernes brug af medier fra KMD Analyse.

76 procent af respondenterne følger ingen folketingspolitikere på de sociale medier. Og 84 procent svarer, at de kun i lav eller meget lav grad har deltaget i den politiske debat på sociale medier den seneste måned.

For næsten otte ud af ti - 78 procent - har politikeres tweets og Facebook-opslag ingen eller kun mindre betydning for, hvor de vil sætte deres kryds ved folketingsvalget. Valget skal afholdes senest den 17. juni.

»Når man spørger vælgerne, handler det fortsat om, at kommunikationen skal bredes ud på flere kanaler, før den for alvor rammer de største vælgergrupper, siger kommunikationschef i KMD Christoffer Hellmann.

Så meget går folk ikke op i politik

Undersøgelsens resultater er i tråd med den opfattelse af befolkningens politiske engagement, som er at finde hos valgforsker og professor i statskundskab Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

»De fleste mennesker går ikke så voldsomt meget op i politik, at de bruger ret meget tid på nettet for at følge politikerne, siger han.

Rune Stubager mener dog ikke, at det er spild af tid, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og andre - både højtstående og mindre profilerede - politikere sætter sig til tasterne.

»De sociale medier giver mulighed for at komme igennem med et budskab, som så spreder sig, når det bliver delt af de følgere, politikerne har.

»Desuden kan politikerne indgå direkte i debatter, der kører forskellige steder på de sociale medier, samt mobilisere deres tilhængere og kommunikere direkte med dem, siger Rune Stubager.

Endelig kan politikernes udsagn på de sociale medier finde vej til forskellige nyhedsmedier, og det sker oftere og oftere, påpeger både Rune Stubager og Christoffer Hellmann.

2.000 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget i undersøgelsen.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden