Da valgkampen kulminerede op til folketingsvalget i 2015, var ikke mindst tv-stationerne udsat for intens kritik. Helle Thorning-regeringen havde selv været topleverandør af egne konflikthistorier og havde svært ved at kritisere andre for det. Størst debat vakte dækningen af udfordreren, Lars Løkke Rasmussen. Han og Venstre følte sig forfulgt af dårlig medieomtale af bilagssager og rejser mv., men også af faktatjek af politiske udsagn. Som Jyllands-Posten sammenfattede det dagen før valget: ’Mediernes valgdækning under historisk voldsom beskydning’.
Stillet over for kritik af politisk slagside prædiker medierne altid – især DR og TV 2 – at valgdækningen jo hviler på journalistiske kriterier. Det er også udmærket og bekræftes af større forskningsprojekter. Men sagen er langtfra enkel. Venstre var helt bevidst meget ømskindet i 2015, men det er en risiko, at de udmærkede kriterier bruges på en sensationsagtig måde og ikke til at skabe klar politisk debat.
