0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Loic Venance/Ritzau Scanpix
Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix

Instagram-ejeren Facebook får kritik af flere eksperter for at lade et selvmordsbrev ligge på en side med over 335.000 følgere.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk youtubers selvmordsbrev gik viralt blandt tusinder af unge med Instagrams accept: Burde være fjernet, siger rådgivningslinje

En af Danmarks største influencere lagde lørdag et selvmordsbrev på Instagram. Hun er efterfølgende fundet i live. Selv om selvmordsbrevet ikke er i strid med det sociale medies retningslinjer, møder det skarp kritik fra flere sider, at opslaget har fået lov at ligge. Familien ville ønske, at de havde haft adgang til hendes profil.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den landskendte influencer og reality-stjerne Fie Laursen lagde lørdag fire billeder på sin Instagram-profil – hendes selvmordsbrev. Brevet fik lov til at ligge på platformen i over to døgn. Det fik tusindvis af kommentarer, der gik på alt fra emotionel støtte til mistroiske røster.

Ifølge hendes nærmeste familie var der tale om et selvmordsforsøg. Det oplyser broren, Boris Grant Laursen, i flere opslag på sin Instagram-profil, der tilsammen har fået flere hundredtusind visninger. Efterfølgende har også hendes far, Eddie Grøndahl Laursen, over for Politiken bekræftet forløbet.

Omkring klokken 14 mandag forsvandt opslaget. Fie Laursen har selv fjernet det.

»Hun har det stadig meget skidt, men hun har fundet energien til at slette det opslag igen«, siger Eddie Grøndahl Laursen.


Facebook: Ikke i strid med retningslinjerne

Selvmordsbrevet fik omkring 30.000 likes og cirka 8.000 kommentarer, inden det blev slettet.

Med Fie Laursens samlede skare på flere end 335.000 følgere er indholdet nået ud til titusinder. Fortrinsvis unge mennesker. Det har fået forældre og meningsdannere til at protestere.

Over for Politiken oplyser Facebook, der ejer Instagram, at opslaget som sådan ikke var i strid med deres retningslinjer.

»Organisationer, der arbejder med psykisk velfærd og velgørenhed fortæller os, at det er vigtigt, at mennesker kan dele deres historier om deres mentale helbred eller selvmordstanker, og Instagram kan være en vigtig del af helbredelsesprocessen og en måde at få støtte«, skriver Tara Hopkins, Head of Instagram Public Policy EMEA.

»Vores tanker er med Fie og hendes familie på dette svære tidspunkt«, skriver hun desuden.

Facebook samarbejder med organisationer om, hvordan de skal tackle omtale af selvmord.

Livslinien, der rådgiver selvmordstruede samt medier og virksomheder, er ikke i tvivl om, hvad de mener, der skulle være sket med opslaget:

»Det burde blive taget ned. Der kommer ikke noget godt ud af, at det ligger der«, siger kommunikationsansvarlig Simon Witting til Politiken.

Det burde blive taget ned. Der kommer ikke noget godt ud af, at det ligger der

»Hvis man har en rolle at spille for andre mennesker – altså nogen, som ser op til en og lader deres adfærd præge af en – kan risikoen for efterligning blive højere. Vi har set mange selvmord, der følger et kendt menneskes selvmord«, lyder hans vurdering.

Facebook har tidligere fået en del opmærksomhed for at tillade selvmordsbreve på platformen. De har sågar udviklet en såkaldt selvmordsalgoritme, der skal identificere den type indhold for at sende en besked til ophavsmanden med råd og vejledning om, hvem man kan tale med.

Det skete i kølvandet på en række meget omtalte selvmordsvideoer, der blev distribueret ved hjælp af videoplatformen Facebook Live. Facebook har desuden oprettet en ’Suicide Prevention’-side på det sociale medie, men bandlyser indhold, der opfordrer til selvskade.

Indsatsen er bare ikke god nok, mener Livslinjen.

»Vores holdning er helt klart, at selv om der ikke er en opfordring til, at andre gør noget lignende, er der stadig en fare forbundet med at offentliggøre et afskedsbrev«, siger Simon Witting.

Han mener, at tacklingen af opslaget må bygge på uvidenhed fra Facebooks side.

På Fie Laursens brors profil ligger en række opslag, der handler om selvmordsbrevet, ligesom broren har kommenteret på et nyligt opslag på Fie Laursens profil – blandt andet på familiens opfordring.

Her deler han den gode nyhed om, at hun er fundet.

Men han deler også oplysninger om, hvordan Laursen forsøgte at begå selvmord. Det advarer Simon Witting imod konsekvenserne af.

»Det er uhensigtsmæssigt, at der ligger oplysninger om, hvordan hun har forsøgt at begå selvmord«, siger han.

»Så bliver det næsten ikke mere serveret. Det er ikke en risiko for unge, som har det godt og trives i forvejen. Det er en risiko for unge, som er sårbare og udsatte, og som måske går med nogle selvmordstanker eller er i en eller anden form for krise i forvejen. De kan tænke: Hvis hun gør det, så gør jeg noget lignende«.

Britt Morthorst, der skriver ph.d. hos Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, er enig.

»Det giver ikke kun en opskrift på, hvordan man uhensigtsmæssigt kan løse problemer, men også en direkte vejledning til, hvordan man skal gøre det. Det er helt skidt«, siger hun.

Frygten for ’kopi-selvmord’ og debatten om mentalt helbred er ikke noget nyt i influencer- og techverdenen. Så sent som i slutningen af juni begik en gaming-youtuber selvmord. En tragedie, der satte gang i en heftig debat om det mentale helbred blandt streamere og youtubere.

Det giver ikke kun en opskrift på, hvordan man uhensigtsmæssigt kan løse konflikter, men også en direkte vejledning til, hvordan man skal gøre det. Det er helt skidt

Bad om at få det fjernet

På det sociale medie Twitter har mange diskuteret heftigt, hvorfor opslaget overhovedet har fået lov til at ligge så længe offentligt tilgængeligt, ligesom mange fremviser, at de har forsøgt at anmelde opslaget.

Der bliver luftet undren og frustration over, at et så følsomt opslag kan få lov at blive liggende. Særligt fordi der er tale om en influencer med meget unge følgere, lyder det i mange af kommentarerne.

Annonce

Familien havde gerne taget opslaget ned, hvis de havde haft muligheden, siger Fie Laursens far.

»Vi havde ikke en jordisk chance for at slette det, for vi har ikke adgang til hendes konto«, siger Eddie Grøndahl Laursen.

»Vi har haft koderne i perioder, til hvis hun blev hacket, men hun skifter dem ofte. Vi havde også langt mere travlt med at finde hende så hurtigt som muligt«.

Vi havde ikke en jordisk chance for at slette det, for vi har ikke adgang til hendes konto

Familien fandt hende, fordi de genkendte det sidste billede, hun havde lagt op.

»Det var jo nok, fordi hun gerne ville findes«, siger Eddie Grøndahl Laursen.

Men hvad gør man så, hvis man er forælder og gerne vil tale med sit barn om opslaget og det svære emne?

Det har Simon Witting fra Livslinien også et bud på.

Han anbefaler, at man som forælder spørger sine børn, om de har set opslaget og har nogle spørgsmål til det. Eller om det har påvirket dem på den ene eller anden måde.

Og så synes Simon Witting, at man som forælder skal lade dem vide, at hvis de nogensinde selv får det dårligt, kan de sige til.

»Det er vigtigt, at de ved, at de har nogle voksne, de kan gå til, som de er trygge ved. Så vær åben om det, og læg op til dialog«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?