B.T.s stop som dagblad er endnu en historisk retræte for tabloidaviserne. Men den tabloide metode lever i bedste velgående. Metoden har spredt sig og vinder også nye sejre på nettet og i de sociale mediers algoritmer.

Jacob Mollerup: B.T. har droppet papiret, men overdrivelser, hensynsløshed og populisme lever stadig

 Tabloidavisernes metode lever i bedste velgående. På godt og ondt har også mainstreamjournalistikken de seneste årtier bevæget sig i en mere tabloid retning, og metoden vinder også nye sejre på nettet og i de sociale mediers algoritmer, skriver Jacob Mollerup.
   Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Tabloidavisernes metode lever i bedste velgående. På godt og ondt har også mainstreamjournalistikken de seneste årtier bevæget sig i en mere tabloid retning, og metoden vinder også nye sejre på nettet og i de sociale mediers algoritmer, skriver Jacob Mollerup. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Lyt til artiklenLæst op
05:14

Tabloidpressen er »den del af nyhedsmedierne, der især omfatter sladderblade«, forklarer Den Danske Ordbog. Synonymet er ’sensationspresse’. Tabloidaviserne fik oprindelig deres navn (afledt af tablet) pga. det lille printformat og var herhjemme i årtier ensbetydende med B.T. og Ekstra Bladet. Bybilledet landet over blev hver formiddag i årtier præget af deres plakater. De to tilbød hver sin kioskbasker til de frokostpauser, hvor der var gang i salg af tabloider og smøger. Da gækken i 1970’erne var løsest, var de begge tæt på oplag omkring en kvart million.

Det var ikke bare gode forretninger. Det var også magtfulde medier, der med en hårdhændet kampagne kunne gøre livet surt for ikke blot bolighajer og skrankepaver, men også andre; der var salg i at hænge til tørre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her