Danske politikere bliver i stort omfang truet, chikaneret og lagt for had på Facebook, Twitter og andre sociale medier.
57 procent af kandidaterne, der stillede op til sommerens folketingsvalg, oplevede hadefulde kommentarer, trusler om blandt andet vold mod dem selv og deres familie eller andre former for chikane på sociale medier i valgkampen.
Det viser en ny spørgeundersøgelse blandt 320 folketingskandidater, som Institut for Menneskerettigheder står bag.
En af dem er social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). Hun bliver særligt angrebet på sit køn.
»Rigtig mange af beskederne handler om, hvor klam, ulækker og inkompetent en smatso eller kælling jeg er. Og mange af beskederne er i øvrigt koblet til, at jeg er en kvinde«, siger ministeren:
»Men for mig er det værste, når nogen skriver noget om mine børn. Der er min grænse langt overskredet. Og så melder jeg det til politiet«.
Som konsekvens er Astrid Krag holdt op med at tjekke sin indbakke på Facebook og at lytte til beskeder på sin telefonsvarer.
Demokratisk problem
For hver 10. kandidat, som har oplevet chikane, har det været så voldsomt, at de ligefrem overvejer helt at trække sig fra politik, viser undersøgelsen.
Svend-Erik Skaaning, som er professor i politiske studier, kalder det et demokratisk problem, at politikerne ikke kan sige deres mening og søge valg uden at blive lagt for had. Han frygter, at det kan få konsekvenser for, hvem der stiller op til folketingsvalget.
»Demokratiet handler om, at hele befolkningen skal føle sig repræsenteret. Man skal sikre sig, at de folkevalgte repræsenterer holdninger, værdier og interesser for hele befolkningen«, siger Svend-Erik Skaaning.
»Det er klart et problem for vores demokrati, hvis det ender med at blive en bestemt type, der stiller op, fordi man skal have en vis robusthed for at kunne holde til chikanen«.
21 procent af kandidaterne svarer i undersøgelsen, at de oplever chikane og trusler i det fysiske offentlige rum. De bliver for eksempel antastet eller råbt efter på gaden.
Under valgkampen kunne Alternativets kandidat Sikandar Siddique ikke optræde i medierne eller deltage i en debat uden efterfølgende at blive bestormet af hadefulde mails og kommentarer på sociale medier, fortæller han.
»Jeg får at vide, at jeg skal skride hjem. Jeg bliver kaldte rotte og kræftsvulst, fordi jeg er muslim«, siger Sikandar Siddique, som i dag er valgt ind i Folketinget.
Knap halvdelen af politikerne angiver i undersøgelsen, at de blev chikaneret eller truet 2 til 5 gange i løbet af valgkampen. 6 procent oplevede dagligt at blive truet eller chikaneret.
Især de unge kandidater blev lagt for had på de sociale medier. Fire ud af fem af de 18- til 29-årige modtog hadefulde beskeder på sociale medier.
Bjarke Oxlund, der er chefkonsulent på Institut for Menneskerettigheder og står bag undersøgelsen, efterlyser en national handlingsplan for digital dannelse, fordi problemet er særligt udtalt på nettet.
»Når man sidder bag sin computer og sender chikane og trusler af sted, føles modtageren måske meget fjern. Omvendt føles det meget nærværende for modtageren, som i høj grad bliver påvirket«, siger Bjarke Oxlund.
»Der er behov for at styrke befolkningens digitale dannelse, og det kan gøres ved at sætte fokus på grundlæggende rettigheder og digital adfærd i blandt andet undervisningssystemet«.
Sidste år skærpede politikerne straffen for trusler mod offentligt ansatte, herunder politikere. Radikale Venstres folketingsmedlem Kristian Hegaard, der også selv er blevet udsat for chikane, overvejer nu at se på, om lovgivningen på området bør skærpes yderligere:
»Jeg synes, at gråzonen for, hvad man må lave af tilsvininger i øjeblikket, er for stor«.
fortsæt med at læse
