Flere politikere vil have dab-udbud til at gå om, men vinderne fra Loud noterer sig, at der ikke er ankemulighed i forhold til afgørelsen, der betød, at Radio24syv endte som sorteper.

Manden bag Loud: Vi har vundet. Der er ikke mulighed for at anke

Fynboen Martin Larsen er direktør for Radio Diablo i Svendborg. Han stod bag Louds vinderbud, og han skal være bestyrelsesformand for den nye dab-kanal.  
   Foto: Nima Taheri/POLFOTO
Fynboen Martin Larsen er direktør for Radio Diablo i Svendborg. Han stod bag Louds vinderbud, og han skal være bestyrelsesformand for den nye dab-kanal. Foto: Nima Taheri/POLFOTO
Lyt til artiklen

Flere partier, heriblandt Radikale Venstre, mener nu, at udbuddet om en ny dabradiokanal skal gå om.

Radio 24syv, der de sidste otte år har haft den fjerde FM-kanal, tabte udbuddet, mens Radio Loud vandt det. Og ifølge bestyrelsesformand for Radio Loud Martin Larsen kan det udbud ikke gå om.

»Vi står på sikker grund. For det fremgår af udbudsmaterialet, at når tilladelsen er udstedt, så er der ikke nogen ankemulighed«.

»Det er klart, at hvis der havde været det, så havde vi lige taget en dyb indånding og ventet for at se, hvad der skulle ske. Men det er der ikke, så vi er gået i gang med at opbygge Radio Loud«, siger Martin Larsen.

Kulturminister indkalder nævn bag omstridt dab-udbud til spørgetime

Han fortæller, at Radio Loud har modtaget en underskrevet og omfattende programtilladelse.

»Den specificerer nøje, hvad vi skal levere, når vi går i luften 1. april 2020. Så den er vi i gang med at håndtere«.

»Det betyder, at vi er i gang med lave ansættelser, etablere fysiske studier og ikke mindst med den kreative proces, der handler om, hvordan programmerne skal laves. Så vi er i fuld gang med at opbygge en virksomhed, og det har vi været, siden vi modtog tilladelsen«, siger Martin Larsen.

Mens Martin Larsen altså mener, at Radio Louds tilladelse og sejr i udbuddet er endeligt, så har flere eksperter i udbudsret stillet spørgsmål ved, om udbuddet er endeligt eller kan gå om. Blandt andet fordi Radio Loud ikke kommer til at dække hele landet.

Fynboen, der tog fusen på Danmark og slog Radio24syv, havde bemærket, hvad der gav pluspoint i udbudsmaterialet

Politisk vil Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Radikale Venstre have udbuddet gjort om. Venstres Claus Hjort Frederiksen har også sagt, at han håber, at beslutningen kan gøres om.

Claus Hjort og Liberal Alliance ønsker nyt udbud om dabkanal

Senere på ugen skal Radio- og tv-nævnet svare på spørgsmål om udbuddet over for kulturminister Rasmus Prehn (S) og Folketingets medieordførere.

»Vi står der, hvor vi ser, at det blæser og stormer omkring os. Der er mange følelser i spil, og der er lyttere, der er frustrerede over, at Radio 24syv forsvinder«, siger Martin Larsen, der om den politiske debat siger:

»Det har jeg ikke brug for at kommentere«.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her