0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bettina Heltberg: I Herbert Pundiks tid var Politiken et offentligt sted, også geografisk

Man gik ind gennem svingdøren, op på første sal, videre ind i redaktionen uden spærrede døre og kontrol.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mit credo?«, sagde chefredaktør Herbert Pundik engang, »det er jo, at jeg er jøde«. Pundik var jøde fra først til sidst, fra hans bedstefader hattemageren i Ukraine, som syede hatte til kosakkerne, til endestationen i Tel Aviv.

De synes måske, at De har hørt nok om Pundik i disse dage, da Politiken tog afsked med Pundik. Her kommer et ord mere.

Hans ansættelse i 1970 var også på den tid opsigtsvækkende. 21 dage på bladet, 10 dage i Israel. Han boede på hotel Kong Frederik og skrev hver dag til sin kone Sussi, som jeg i dag tænker på. Smuk og charmerende hver gang, hun kom ind på Politiken.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce