0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vagthunden er blevet blød: Corona sætter også den kritiske presse i karantæne

Medier bliver mindre kritiske i krisesituationer og i højere grad et talerør for myndighederne. Et nødvendigt onde, mener flere mediekommentatorer, mens Mads Brügger efterlyser en mere kritisk dækning af tiltagene mod corona. Men aviser som både Ekstra Bladet og Information holder igen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Corona-virussen og de massive danske indgeb har fyldt meget på danske avisforsider og i de øvrige medier. De fleste historier, handler om at videreformidle oplysninger fra myndighederne og regeringen. Der har indtil videre ikke været mange kritiske historier om deres ageren.

Medier

Mere end 2 millioner danskere så med, da statsminister Mette Frederiksen på et direkte transmitteret pressemøde onsdag aften annoncerede det største indgreb i danskeres frihed siden Anden Verdenskrig. Men var de også vidne til en nedlukning af den kritiske presse, da hun annoncerede hjemsendelsen af samtlige elever på landets skoler og uddannelsesinstitutioner og ansatte i den offentlige sektor?​​​​​

Spørgsmålet er, om pressen overhovedet skal være kritisk på samme måde, som den plejer?

Ekstra Bladet har for eksempel valgt at udskyde avisens graverprojekter, i hvert fald indtil første bølge af coronaundtagelsestilstanden er overstået, oplyser chefredaktør Poul Madsen.

Og kan pressen overhovedet være kritisk, når der blandt politikere, myndigheder og fagfolk er enighed om, at regeringen handler på den eneste forsvarlige måde?

Evnen til at opretholde den kritiske journalistik kan kun fastholdes, når der i forvejen er politisk uenighed. Men når det politiske parnas er så rørende enige, er det svært, for man kan ikke få nogen til at kritisere det

Nej, siger lektor Hanne Jørndrup ved Center for Nyhedsforskning på RUC. Hun har gennem en lang årrække analyseret, hvordan medier agerer i nationale krisesituationer som krig og terrorangreb. Forestillingen om, at medierne skal være et kritisk korrektiv til magten, er meget svær at fastholde, når alle aktører er enige om, hvad der skal gøres, siger hun:

»Evnen til at opretholde den kritiske journalistik kan kun fastholdes, når der i forvejen er politisk uenighed. Men når det politiske parnas er så rørende enige, er det svært, for man kan ikke få nogen til at kritisere det. Og hvis medierne selv bliver afsender af kritikken, bliver de beskyldt for at være partiske og alt andet end objektive«.

Hanne Jørndrup har fulgt de danske mediers dækning tæt, og hun ved godt, at der bliver stillet kritiske spørgsmål på pressemøder, men de falder til jorden, fordi det er svært at finde en politiker eller faglig ekspert, der er uenig i de beslutninger, der bliver taget.

Historien viser også, at journalister bliver mere ukritiske, når et land bliver ramt af terror, går i krig eller som nu er ramt af virus. Blandt andet fordi der opstår et informationsmonopol hos myndighederne, som journalister mere eller mindre ukritisk er nødt til at videreformidle.

»Pressen kan jo ikke tælle antallet af syge eller være på hospitalerne«, siger Hanne Jørndrup.

Dermed kommer pressen til at stå på samme side som myndighederne.

»Alle medier lægger sig i ske med den offentlige mening. Når der bliver lavet historier om, hvordan folk hamstrer, så er det med en vinkel, der støtter op om regeringens budskab, at det ikke er acceptabel adfærd«, siger Hanne Jørndrup.

De første rigtig kritiske artikler kom i weekenden efter regeringens beslutning om at lukke grænserne. Det ville nemlig ikke begrænse smitten, lød det fra en række fagfolk, blandt andre tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith. Og straks begyndte kritikken at brede sig, og flere begyndte at sætte spørgsmålstegn ved beslutningen.

Mikrofonholderi

Selvstændig medieforsker, ph.d. Søren Schultz Jørgensen er en af dem, der mener, at pressen skal afholde sig fra at lede efter hår i suppen under coronakrisen for enhver pris:

»Normalt er mikrofonholderi jo et af de værste skældsord i mediebranchen, men jeg mener faktisk, at det i sådan en situation, som vi er i nu, langt hen ad vejen kan betragtes som en dyd. Det er enormt afgørende, at læger, politi og myndigheder får lov til at tale ud, så borgerne kan få de vigtige beskeder direkte«.

»Når det drejer sig om hastelovgivning, er situationen selvfølgelig anderledes. Alle kritiske sanser skal ikke sættes ud af funktion. Men medierne bliver nødt til at lade tillid til myndigheder, stat og Folketing være det primære parameter, fordi det handler om borgernes liv eller død. Uden at der er tale om blind tillid«, siger Søren Schultz Jørgensen.

Man skal være skeptisk som journalist, men det er ikke regel nummer 1. Regel nummer 1 er at rapportere fra virkeligheden

Han mener også, at medierne bliver nødt til at være sprogligt og grammatisk ultrapræcise i deres beskrivelser af, hvad der sker på gader og stræder – for eksempel når de beretter om folk, der hamstrer. Her kan det være meget afgørende, om medierne beskriver noget i nutid eller datid.

»Hvis man får fornemmelsen af, at det sker lige nu og generelt over hele landet, så kan man være ret sikker på, at der er nogle borgere, der tager tøj på og løber ned og fylder indkøbsvognen, så snart de har fået nyheden. Men hvis medierne er specifikke i deres beskrivelse af tid og sted, og for eksempel beretter, at det skete i går aftes på Øster Farimagsgade, så er risikoen for at skabe panik blandt borgerne meget mindre«, siger Søren Schultz Jørgensen.

Også mediekommentator Lasse Jensen mener, at en del af den kritiske rygmarvsrefleks i journaliststanden er nødt til at blive lagt lidt længere tilbage på hylden under en krise som den, vi står i nu.

»Man skal være skeptisk som journalist, men det er ikke regel nummer 1. Regel nummer 1 er at rapportere fra virkeligheden. Så spørgsmålet er, hvor meget energi man lige nu skal lægge i at være kritisk. Medierne har et samfundsansvar, vi skal afveje dækningen – om vi bidrager til hysteri og panik eller er saglige«, siger han.

Kan medierne påvise store og grove fejl, skal de det, men ellers er opgaven ifølge Lasse Jensen at rapportere og formidle informationer videre.

Venter med graverstoffet

Det har man gjort på Ekstra Bladet. Avisen har i dækningen af corona forsøgt at give læserne svar på deres spørgsmål.

»Vi er blevet overvældet over, hvor mange der er bekymrede. Så vi har stillet et ekspertråd til rådighed for at kunne oplyse og give svar,« siger chefredaktør Poul Madsen på en facetimeforbindelse fra sit sommerhus tæt ved Hundested.

Ekstra Bladet har oplevet en enorm interesse for emnet.

»Hver dag sætter vi nye rekorder. Onsdag i sidste uge havde vi over 21 millioner sidevisninger og torsdag 24,5 millioner. Det er mere end 75 procent over en normal torsdag på Ekstra Bladet«, siger Poul Madsen.

Ekstra Bladet forsøger at dække andet stof også, for eksempel kriminalitet, men forventer ikke, at store afsløringer fra gravergruppen rammer avisen lige med det samme.

»Gravergruppen arbejder videre hjemmefra, men vi venter nok med at publicere, til i hvert fald den første bølge af corona er overstået«, siger han.

Annonce

Flere kritiske spørgsmål efterlyses

En af dem, der savner en mere kritisk presse, er tidligere programchef på Radio24syv Mads Brügger. Han fremhæver, at en væsentlig grund til, at vi fik så sparsomme oplysninger om udbruddet i Kina i begyndelsen, netop var manglen på en kritisk, uafhængig presse i Kina.

Der er grund til at gå kritisk til regeringens ønske om at tvinge sig adgang til folks private hjem. Nødretslov er ikke hår i suppe

»Derfor er det vigtigt med en fri presse, der formidler, hvad myndighederne gør, men også hvorfor de gør det, og undersøger, om det er det rigtige, de foretager sig, hvad det er for tal, de sidder med. Det er helt skævt at sige, at de skal agere mundstykke for myndighederne«, siger Mads Brügger.​​​​​

»Jeg kunne godt have tænkt mig flere kritiske spørgsmål på statsministerens pressemøder. Ligesom jeg synes, at der er grund til at gå kritisk til regeringens ønske om at tvinge sig adgang til folks private hjem. Nødretslov er ikke hår i suppen«, siger han.

Mads Brügger efterlyser også, at danske medier mere grundigt forsøger at undersøge, hvordan Kina tilsyneladende har fået styr på smitten. Ligesom den bør tale med udenlandske eksperter, der har en anderledes vurdering end de danske af, hvilke indgreb der er de rigtige. ​

På Dagbladet Information vil man dog vente med at vurdere regeringens beslutninger.

»Vi vil ikke som avis fælde dom over regeringens samlede indsats og strategi, fordi vi på nuværende tidspunkt ikke har tilstrækkelig indsigt til at sige, hvad der er det rigtige og forkerte«, siger chefredaktør på Information Rune Lykkeberg.

Her vil man først og fremmest give læserne »viden, overblik og perspektiv«.

Læs mere:

Læs mere