0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Eduard Korniyenko/Ritzau Scanpix
Foto: Eduard Korniyenko/Ritzau Scanpix

EU advarer mod russisk misinformation om corona.

Ny advarsel: Russiske netkrigere forsøger at skabe panik og mistillid med løgne om corona

Folk er bekymrede og søger hele tiden ny information, og det kan udnyttes, siger ekspert, der dog ikke mener, at truslen fra Rusland er den mest presserende.

Medier

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Er corona et kraftfuldt amerikansk våben? Vil virussen føre til civilisationens undergang? Og forsøger medicinalindustrien at sprede sygdommen for at tjene flere penge?

Det er i hvert fald nogle af de påstande, som russiske medier og netkrigere med forbindelse til den russiske stat forsøger at sprede.

EU’s task force mod misinformation advarer i en ny melding mod russiske løgne og propaganda, som bliver delt – ikke mindst på nettet og sociale medier – med det formål at skabe forvirring omkring årsagen til sygdommen og ikke mindst, hvordan man bedst stopper smittespredningen.

»Formålet er at undergrave tilliden til den indsats, som sundhedsvæsenet, myndighederne, nationale og internationale institutioner står bag. Det er at skabe panik og mistillid«, hedder det i meddelelsen på East Stratcoms hjemmeside.

EU: Lad dig ikke snyde

Når medier og personer med forbindelse til det russiske styre bliver ved med at skabe forvirring og mistillid, leger de med folks helbred, lyder det fra EU:

»Stop den virale spredning af misinformation. Vask hænder, bliv hjemme i tilfælde af sygdom og respekter restriktionerne om karantæne. Lad dig ikke snyde«.

The Washington Post fik for nylig fat i en rapport fra de amerikanske myndigheder, som havde fundet to millioner tweets, som indeholdt falsk information. Og ifølge rapporten var der visse tegn på en koordineret kampagne med misinformation om corona.

Behovet for ny information og usikkerheden er større, og det kan udnyttes

Ifølge Johan Farkas, der forsker i misinformation på Malmö Universitet, er der i den aktuelle sundhedskrise da også en særlig stor risiko for, at rygter, propaganda og løgne bliver delt og får lov til at florere på nettet.

»I denne krisesituation er der en stor efterspørgsel på information. Alle bekymrer sig, og når vi er bekymrede, så prøver vi at søge information«, siger han.

»Behovet for ny information og usikkerheden er større, og det kan udnyttes«.

I en ny, repræsentativ international spørgeundersøgelse svarer 74 procent af de adspurgte således, at de er bekymrede for spredningen af falske nyheder i forbindelse med virussen. I undersøgelsen, som er foretaget af analysevirksomheden Edelman, svarer 70 procent, at de dagligt følger med i nyhedsudviklingen om corona, mens hver tredje tjekker nyheder om corona flere gange dagligt.

Ubrugelig guide spredt til 10.000

Også de amerikanske myndigheder har anklaget Rusland for at sprede panik og frygt om coronavirussen på blandt andet platforme som Twitter og Facebook. Men meldingen fra Facebook og Twitter har indtil videre været, at det har de sociale medier ikke kendskab til, siger Johan Farkas fra Malmö Universitet.

Han advarer mod, at man taler truslen fra specifikt Rusland op.

Annonce

»Der er ingen tvivl om, at der spreder sig misinformation i forskellige lande, i takt med at virussen også spreder sig geografisk. Men indtil videre er den russiske misinformation primært rettet mod den russiske befolkning på russisk. Det er de sædvanlige fortællinger om, at det er Vestens skyld, og lignende«, siger Johan Farkas.

»Vi er ikke et sted, hvor der er håndfast dokumentation for en koordineret kampagne mod andre lande med russisk misinformation om corona«.

Til gengæld ved vi, at der er blevet registreret tusindvis af domæner, altså webadresser, med navne, der relaterer sig til coronapandemien. Og frygten er, at hjemmesiderne vil blive brugt til at sprede misinformation, men i særdeles også til at narre folk til at udlevere deres oplysninger eller betale penge. Det er det, der også kaldes phishing.

Der har de seneste dage også været flere eksempler herhjemme på misinformation, der florerer på sociale medier. Blandt andet er en tjekliste, der angiveligt skulle kunne hjælpe folk med at vurdere, om de har coronavirus eller influenza, blevet delt 10.000 gange på Facebook. Men ifølge mediet TjekDet, som faktatjekker historier for Facebook, er den reelt ubrugelig.

»Der er generelt en øget risiko, og det stiller særlige krav til myndighederne, som skal levere troværdig information kontinuerligt, holde øje med rygter og sørge for at nå alle målgrupper«, siger Johan Farkas.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…